Ærmestriber båret af Frikorps Danmark. 

Den tyske hær har anvendt ærmestriber langt tilbage i tiden, og af det tredje rige, blev de anvendt med flere funktioner. De kunne blive tildelt som en udmærkelse på linie med en medalje, som f.eks. Kreta- eller Afrika-striben. De kunne fortælle noget om bærerens funktion, som f.eks. Feltpost- eller Feltgendarmeri-striben, eller de kunne fortælle om bærerens tilhørsforhold til en bestemt enhed, som f.eks. Afrikakorpset eller Grossdeutschland. 

Indenfor SS og specielt Waffen-SS fik ærmestriberne deres største udbredelse. Her fik næste alle udleveret ærmestriber, der fortalte om den enkeltes tilhørsforhold til en enhed, for det meste et regiment eller en division. Det var først sidst på krigen, at man så en afmatning i brugen af ærmestriber. 

Da Frikorps Danmark blev oprettet, blev der stort set kun anvendt en type ærmestriber indenfor Waffen-SS, det var RZM* typen. Denne tidlige type er kendetegnet med ”sølv” (aluminium) kantning og maskinbroderet tekst i grå / hvid bomuld for mandskab. For officerer var teksten håndbroderet i ”sølv” (aluminium) formoder man dog mangles entydig dokumentation for det. Teksten på striben blev et dansk/tysk kompromis ”Freikorps Danmark”. Den mest almindelige Frikorps Danmark ærmestribe er mandskabs-udgaven af RZM typen, den eksistere også som håndbroderet officers-udgave. 

For at spare Reichmark blev håndbroderiet ændret til, at teksten blev vævet direkte ind i båndet. Denne type kaldes fladtrådsvævet eller fladtvævet RZM. Der findes FkD striber af denne type for officerer med ”sølv-” eller celoid-tråds kantning. Et særkende for denne type er, at der på bagsiden er syet beskyttelses-stof over teksten. 

Der findes en speciel FkD stribe, denne stribe afviger meget fra andre typer af den simple grund, at den er fremstillet i Danmark, og derfor udenfor RZM kontrollen. Striben ligner mere et marine-huebånd, men kan også sammenlignes med Schalburg ærmestriberne, som også er fremstillet her i landet. Teksten på denne stribe er gotisk og den findes kun for mandskab. 

De mest udbredte ærmestribetyper fra krigsårene er BeVo og BeVo-like typerne. BeVo er kort for Bandfabrik Ewald Vorsteher. BeVo striberne er kendetegnet ved, at der i en af enderne er indvævet teksten: BeVo Wuppertal. En anden tydelig forskel på en BeVo og en BeVo-like stribe er, at kantningen på en BeVo stribe er vævet på tværs af længderetningen, på BeVo-like striberne er kantningen vævet på langs af længderetningen som på RZM-typerne. Der er ikke fremstillet FkD eller Regiment Danmark striber af disse typer. 

Krigen igennem blev der udviklet nye og billigere ærmestriber. Den sidste type ærmestribe der kom var BeVo-like type II. Denne type kendes kun som ”Danmark”, ”Norge” og ”Hitlerjugend” (den sidste blev anvendt af 12. SS Panzer Division Hitlerjugend – ikke HJ spejderdrengene). Regiment 24 Danmark fik udleveret ”Danmark” striben. Det skal lige nævnes, at flere af de frivillige i Regiment 24 Danmark gik med en Frikorps Danmark ærmestribe, de havde blot klippet ”Freikorps” væk. Dette skyldtes ikke genbrugstanken alene, men nok mere at Frikorps Danmark striben havde mere ”glimmer” i form af ”sølv” kantningen, som var sparet væk på Danmark-striben. 

*): RZM er kort for Reichszeugmeisterei. RZM var et godkendelses- og kontrol-organ for alt uniformsudstyr, som: knapper, skulderstropper, bæltespænder og selvfølgelig ærmestriber, der blev produceret for staten i det tredje rige. Kontrollen af ærmestriberne bestod bla. i at der på striberne blev påklæbet etiketter med produktionsdata, så man altid kunne finde tilbage til den ansvarlige producenten. Det gjaldt både for vævningen af det vævede bånd og for broderingen af den broderede teksten. Så hvis det ikke var den samme producent, der lavede broderiet og vævningen, så fik striben 2 etiketter, som det er tilfældet med Frikorps Danmark striben.