|
|
|
|
|
Ridderkors |
SS-Unterscharführer |
Jernkors 1. grad |
Oversættelse (så godt som mit tyske formår)
fra ”Europas Freiwilige der Waffen-SS”.
|
Kommentar. |
----- START
PÅ OVERSÆTTELSE -----
Egon
Christophersen
SS-Unterscharführer
Født: 8. februar 1919 i Strøby ved
Stevns.
Død: 15. januar 1988 i Køge.
Ridderkors.
11. juni 1944 som SS-unterscharführer og gruppefører
for 7. kompagni/SS-Panzergrenadierregiment 24
”Danmark”/11. SS-Freiwilligen-Panzergrenadierdivision
"Nordland".
Egon
Christophersen var den første dansker som blev hædret med ridderkorset.
"Jeg blev født den 8. februar 1919 i Strøby. Da jeg var 7 år kom jeg i
Folkeskolen i Strøby, hvor jeg gik i syv år. Fra jeg var 14 år gammel arbejdede
jeg ved landbruget lige ind til jeg den 7. april 1941 kom ind i Waffen-SS."
Sådan beskriver den ene af tre sønner fra landbruget i Strøby ved Stevns i juni
1941 sin daværende levevej.
Egon
Hans Peter Christophersen arbejde sammen med sine brødre på gården "Lille Kærgaard" ved Køge.
Fra 1940
var han medlem af DNSAP og medlem af dens Stormafdeling (SA).
P.g.a. at han gik i SA uniform i Køge, blev han
fængslet fra 27. - 31. marts 1941.
Den 7.
april 1941 meldte han sig frivilligt til Waffen-SS og
fik sin grunduddannelse som infanterist i Graz ved SS-Regiment "Der Führer"´s
erstatningsbataljon.
Begge hans brødre, Viggo og Arnold, meldte sig ligeledes til Waffen-SS.
Den 24.
august 1941 blev den
Christophersen
deltog i alle "Wiking" slag på Østfronten.
Den 22. december 1941 blev han forflyttet til 2. kompagni i regiment "Nordland". Den 1. maj 1942 fulgte udnævnelsen til SS-Sturmmann.
i Kaukasus bliver Christophersen den 30. september 1942 såret i højre og
venstre lår og måtte på lazaret.
Efter rekreationen bliver han overført til SS-Regiment
"Westland"´s erstatningsbataljons 2.
kompagni i Graz.
Den 13. februar 1943 bliver Christophersen igen overflyttet til SS-Panzergrenadierdivision "Wiking",
hvor han for sin indsats i Kaukasus den 26. marts 1943 modtog Jernkorset af 2.
grad.
Den 12. maj 1943 følger udnævnelsen til SS-unterscharführer.
Da
opstillingen af 11. SS-Panzergrenadierdivision "Nordland" begyndte i maj 1943 i Grafenwöhr,
blev regiment "Nordland" forflyttet fra
division "Wiking" til Grafenwöhr,
hvor regimentet bliver opløst og personellet overførtes til den nye division
"Nordland".
|
Kommentar. |
Egon Christophersen
bliver overført til 7. kompagni i SS-Panzergrenadierregiment
24 "Danmark", hvis grundstamme bestod af tidligere Frikorps Danmark soldater.
Efter en
hård uddannelse flyttes division "Nordland"
i september 1943 til videre uddannelse i Kroatien.
Under kampe mod partisaner faldt Egons bror Viggo.
I december 1943 bliver "Nordland" sammen
med hele det samlede III. (germanischen) SS-Panzer Korps forflyttet til Oranienbaumer
-fronten.
Den 14.
januar 1944 bryder et længere ventet russisk storangreb, hvis tyngdepunkt var
ved Oranienbaumer-fronten, løs.
Fra begyndelsen af februar til juli 1944 ligger regiment "Danmark" i
stilling ved brohovedet ved Narva.
|
|
|
Narva |
7.
kompagni har gravet sig ned i stillinger syd for Narva
og øst for Kreenholm ved byen Dolgaja-Niiva.
Ca.
Den 28. maj 1944 blev Egon Christophersen hædret med Jernkorset af 1. grad.
|
Kommentar. |
Bataljonschefen
for 2. Bataljon/"Danmark", SS-Hauptsturmführer
Heinz Hämel indstiller Christophersen til
ridderkorset.
|
|
|
Heinz Hämel |
Den 11.
juli 1944 blev SS-Unterscharführer Egon
Christophersen, som den første danske frivillige, den første der modtog den
højeste tyske tapperhedsmedalje.
|
|
|
Fra overrækkelsen
af ridderkorset |
Efter at
have været såret tre gange, modtager han de såredes medalje i sølv.
|
|
|
Medalje for sårede i sølv |
Egon
Christophersen tilbringer efter modtagelsen af ridderkorset sin orlov ved sin
mor i Strøby på Stevns.
Under
orloven fortæller Egon Christophersen i en radioreportage om hans indsats den
12. juni 1944.
"Det
gik alt sammen så hurtigt og pludselig stod vi i kamp mand mod mand. Vores untersturmführer Leo Madsen, som også var
dansk,
|
|
|
Leo Madsen |
gav
mig opgaven, sammen med mine mænd, at sikrer den højre fløj.
Pludselig eksploderede der granater i den forreste skyttegrav, men heldigvis
blev ingen af os ramt.
Så smed jeg en håndgranat med tillægsladning og den fik skyttegraven til at
styrte sammen, så angriberne måtte over en lille høj for at få fat i os.
mine kammerater og jeg lå musestille og ventede på hvad der
nu skulle ske.
En lille gruppe på 5 - 6 russere, anført af en maskinpistolbevæbnet
mongol, forsøgte at kommer over til os, men de blev hurtigt nedkæmpet. En af
mig afskudt geværgranat landede ovre midt i de russiske skyttegrave, hvorved
russerne troede at de var ved at blive bekæmpet med håndgranater. Imidlertid
fandt de selv på at kaste med håndgranater. Disse ramte deres egne kammerater,
da vi jo lå mere end
Vi udnyttede øjeblikkelig situationen. I mellemtiden havde vores artilleri fået
vores skudordre og startede straks at beskyde de russiske linier. Mine
kammerater og jeg så straks at vores store øjeblik var kommet og stormede
fremad.
Vi råbte og skreg af al kraft "HURRAH", mens vi skød bygeild. Detr viste sig senere,
at vi også smed med sten i stedet for at smide med håndgranater.
I løbet af en halv times tid lykkedes det os ved et hensynløst
stormangreb at rense ca. 500 -
Efter
krigen levede Egon Christophersen på sin hjemegn i Danmark.
----- SLUT PÅ
OVERSÆTTELSE -----
Kilde: Europas Freiwillige der Waffen-SS