Ridderkors

SS-Unterscharführer
Egon Christophersen

Jernkors 1. grad


Oversættelse (så godt som mit tyske formår)
fra ”Europas Freiwilige der Waffen-SS”.  

Kommentar.
Der kan i den efterfølgende tekst forefindes tekster eller synspunkter der kan virke forherligende af det der skete.
Tekster/synspunkter er forfatterens,
IKKE MINE.


----- START PÅ OVERSÆTTELSE -----

Egon Christophersen
 SS-Unterscharführer

Født:             8. februar 1919 i Strøby ved Stevns.
Død:             15. januar 1988 i Køge.

Ridderkors.
11. juni 1944 som SS-unterscharführer og gruppefører for 7. kompagni/SS-Panzergrenadierregiment 24 ”Danmark”/11. SS-Freiwilligen-Panzergrenadierdivision "Nordland".  

Egon Christophersen var den første dansker som blev hædret med ridderkorset.
"Jeg blev født den 8. februar 1919 i Strøby. Da jeg var 7 år kom jeg i Folkeskolen i Strøby, hvor jeg gik i syv år. Fra jeg var 14 år gammel arbejdede jeg ved landbruget lige ind til jeg den 7. april 1941 kom ind i Waffen-SS."
Sådan beskriver den ene af tre sønner fra landbruget i Strøby ved Stevns i juni 1941 sin daværende levevej.

Egon Hans Peter Christophersen arbejde sammen med sine brødre på gården "Lille Kærgaard" ved Køge.

Fra 1940 var han medlem af DNSAP og medlem af dens Stormafdeling (SA). 
P.g.a. at han gik i SA uniform i Køge, blev han fængslet fra 27. - 31. marts 1941.

Den 7. april 1941 meldte han sig frivilligt til Waffen-SS og fik sin grunduddannelse som infanterist i Graz ved SS-Regiment "Der Führer"´s erstatningsbataljon.
Begge hans brødre, Viggo og Arnold, meldte sig ligeledes til Waffen-SS.

Den 24. august 1941 blev den 1,72 meter høje dansker forflyttet til 11. kompagni/SS-Regiment "Nordland" og senere til 9. kompagni. Dermed tilhørte han den europæisk-germanske SS-Division "Wiking", hvor der kæmpede frivillige fra Nederlandende, Flanderen, Norge, Danmark og Finland i regimenterne "Germania", "Westland" og "Nordland".

Christophersen deltog i alle "Wiking" slag på Østfronten.
Den 22. december 1941 blev han forflyttet til 2. kompagni i regiment "Nordland". Den 1. maj 1942 fulgte udnævnelsen til SS-Sturmmann.
i Kaukasus bliver Christophersen den 30. september 1942 såret i højre og venstre lår og måtte på lazaret.
Efter rekreationen bliver han overført til SS-Regiment "Westland"´s erstatningsbataljons 2. kompagni i Graz.
Den 13. februar 1943 bliver Christophersen igen overflyttet til SS-Panzergrenadierdivision "Wiking", hvor han for sin indsats i Kaukasus den 26. marts 1943 modtog Jernkorset af 2. grad.
Den 12. maj 1943 følger udnævnelsen til SS-unterscharführer.

Da opstillingen af 11. SS-Panzergrenadierdivision "Nordland" begyndte i maj 1943 i Grafenwöhr, blev regiment "Nordland" forflyttet fra division "Wiking" til Grafenwöhr, hvor regimentet bliver opløst og personellet overførtes til den nye division "Nordland".

Kommentar.
Man kan evt. blive forvirret over at læse om "Nordland" i to forskellige forbindelser.
"Nordland" blev brugt i forbindelse med regiment "Nordland", hvilket var en kampenhed med ca. 1.000 mand og som indgik i division "Wiking".
 Division "Nordland" var en kampenhed på ca. 15.000 mand, som blev oprettet i maj 1943, hvor blandt andet regiment 24 "Danmark" (med ca. 1.000 mand) indgik.

Egon Christophersen bliver overført til 7. kompagni i SS-Panzergrenadierregiment 24 "Danmark", hvis grundstamme bestod af tidligere Frikorps Danmark soldater.

Efter en hård uddannelse flyttes division "Nordland" i september 1943 til videre uddannelse i Kroatien.
Under kampe mod partisaner faldt Egons bror Viggo.
I december 1943 bliver "Nordland" sammen med hele det samlede III. (germanischen) SS-Panzer Korps forflyttet til Oranienbaumer -fronten.

Den 14. januar 1944 bryder et længere ventet russisk storangreb, hvis tyngdepunkt var ved Oranienbaumer-fronten, løs.
Fra begyndelsen af februar til juli 1944 ligger regiment "Danmark" i stilling ved brohovedet ved Narva.

Narva

7. kompagni har gravet sig ned i stillinger syd for Narva og øst for Kreenholm ved byen Dolgaja-Niiva.
Ca. 400 meter sydligere var der indrettet en befæstet forpost. Forposten blev angrebet af opklarings- og stødtropper, men alle angreb blev både den 20., 22., 25., 26. og 28. maj samt den 7. juni 1944 afvist.
Den 28. maj 1944 blev Egon Christophersen hædret med Jernkorset af 1. grad.

Kommentar.
Her springes bogens afsnit om hvordan Egon Christophersen vandt sit ridderkors, da hans egen forklaring beskrives senere.

Bataljonschefen for 2. Bataljon/"Danmark", SS-Hauptsturmführer Heinz Hämel indstiller Christophersen til ridderkorset.

Heinz Hämel

Den 11. juli 1944 blev SS-Unterscharführer Egon Christophersen, som den første danske frivillige, den første der modtog den højeste tyske tapperhedsmedalje.

Fra overrækkelsen  af ridderkorset

Efter at have været såret tre gange, modtager han de såredes medalje i sølv.

Medalje for sårede i sølv

Egon Christophersen tilbringer efter modtagelsen af ridderkorset sin orlov ved sin mor i Strøby på Stevns.

Under orloven fortæller Egon Christophersen i en radioreportage om hans indsats den 12. juni 1944.

"Det gik alt sammen så hurtigt og pludselig stod vi i kamp mand mod mand. Vores untersturmführer Leo Madsen, som også var dansk,  

Leo Madsen

gav mig opgaven, sammen med mine mænd, at sikrer den højre fløj.
Pludselig eksploderede der granater i den forreste skyttegrav, men heldigvis blev ingen af os ramt.
Så smed jeg en håndgranat med tillægsladning og den fik skyttegraven til at styrte sammen, så angriberne måtte over en lille høj for at få fat i os.
mine kammerater og jeg lå musestille og ventede på hvad der nu skulle ske.
En lille gruppe på 5 - 6 russere, anført af en maskinpistolbevæbnet mongol, forsøgte at kommer over til os, men de blev hurtigt nedkæmpet. En af mig afskudt geværgranat landede ovre midt i de russiske skyttegrave, hvorved russerne troede at de var ved at blive bekæmpet med håndgranater. Imidlertid fandt de selv på at kaste med håndgranater. Disse ramte deres egne kammerater, da vi jo lå mere end 150 meter væk. I de russiske skyttegrave udbrød der så meget panik at de tog flugten.
Vi udnyttede øjeblikkelig situationen. I mellemtiden havde vores artilleri fået vores skudordre og startede straks at beskyde de russiske linier. Mine kammerater og jeg så straks at vores store øjeblik var kommet og stormede fremad.
Vi råbte og skreg af al kraft "HURRAH", mens vi skød bygeild. Detr viste sig senere, at vi også smed med sten i stedet for at smide med håndgranater.
I løbet af en halv times tid lykkedes det os ved et hensynløst stormangreb at rense ca. 500 - 600 meter af fjendes skyttegrave og de øvrige fjender flygtede." 

Efter krigen levede Egon Christophersen på sin hjemegn i Danmark.

----- SLUT PÅ OVERSÆTTELSE -----


Kilde: Europas Freiwillige der Waffen-SS