Ridderkors

SS-Hauptsturmführer
Johannes Hellmers

Tyske Kors i guld

Oversættelse (så godt som mit tyske formår)
fra ”Europas Freiwilige der Waffen-SS”.  

Kommentar.
Der kan i den efterfølgende tekst forefindes tekster eller synspunkter der kan virke forherligende af det der skete.
Tekster/synspunkter er forfatterens,
IKKE MINE.

----- START PÅ OVERSÆTTELSE -----

Johannes Hellmers
 SS-Hauptsturmführer

Født:             23. oktober 1918 i Allerslev
Død:             15. december 1999 i Sæby

Tyske kors i guld.
18. december 1944 som SS-Obersturmführer og kompagnichef for 6. kompagni/SS-freiwilligen-Panzergrenadierregiment 49 ”De Ruyter”

Ridderkors.
5. marts 1945 som SS-Obersturmführer og kompagnichef for 6. kompagni/SS-freiwilligen-Panzergrenadierregiment 49 ”De Ruyter”

Den højst dekorerede danske frivillige i Waffen-SS var SS-Hauptsturmführer Johannes Hellmers, der fik tildelt både Tyske Kors og Ridderkorset. Hellmers var som dansker kompagnichef for et hollandsk kompagni i den nederlandske SS-Panzergrenadierbrigade ”Nederland”.

Som søn af en forpagter kom Johannes Hellmers til verden den 23. oktober 1918 på gården Oremansgård ved Allerslev. Han bestod i 1934 realeksamen og søgte herefter ind på en toårig landbrugsuddannelse. Hellmers blev indkaldt til Hæren den 20. april 1937 og kom på Kornetskole i 1938. Hellmers forlod for en kort periode Hæren, men i maj 1939 meldte han sig igen til Hæren og blev udnævnt til sekondløjtnant. I april 1940 besatte den tyske hær, i forbindelse med operation ”Weserübung” Danmark. I Haderslev var der den 9. april 1940 tre lette danske kanoner i stilling og og disse åbnede ild mod de fremrullende tyske køretøjer. De danske kanoner skød tre køretøjer i stykker. To af de danskere der var med i dette slag, meldte sig senere til Waffen-SS og begge avancerede til SS-Hauptsturmfüher under krigen. Disse to var Johannes Hellmers og Ole Peter Kure.

Ole Peter Kure

”Til kamp mod bolchevismen og ufred”.
Under dette motto meldte han sig i sommer 1941 til Waffen-SS.

Den 19. juli 1941 fulgte udnævnelsen til Legions-Untersturmführer/Frikorps Danmark, hvor han kort før korpset første frontindsats blev tilkommanderet en reserveenhed til Frikorpset.

Den 12. maj 1942 blev han forflyttet til SS-Infanteriregiment 9 (senere omdøbt til Regiment ”Thule”).

I juli 1942 blev hele regimentet overflyttet til SS-Totenkopf-Divisionen.

Den 23. maj 1942 blev han gift med Margarte Matz (fra Marburg) og i november 1942 fik de en datter.

I foråret 1943 var han med i kampene om Karkow og under disse kampe blev han såret. Den 20. april 1943 fik han Jernkorset af 2. grad og den 28. april 1943 blev han tildelt ordenen (i sort) for sårede. Efter en rekreationsperiode blev han den 19. august 1943 forflyttet til SS-Panzeraufklärungs-Ersatzabteilung 1. Fra 18. oktober 1943 til 11. marts 1944 gik han på officersskole (SS-Junkerschule) i Bad Tölz. Den 10. marts 1944 blev han udnævnt til SS-Obersturmführer og havde dermed kvalificeret sig til at kunne lede et kompagni. Den 12. marts 1944 fulgte hans forflyttelse til III. (germanischen) SS-Panzerkorps, hvor han skulle gøre tjeneste ved 4. SS-Frewilligen-Panzergrenadierbrigade ”Nederland”. På dette tidspunkt kæmpede enheden omkring Narva.

Den 1. maj 1944 overtog han kommandoen af 6. kompagni/SS-freiwilligen-Panzergrenadierregiment 49 ”De Ruyter”.

Med sine nederlandske og tyske ”grenadiere” kæmpede den danske kompagnichef i Narva-området.

Johannes Hellmers fortæller:
”Som kompagnichef for 6. kompagni var jeg i en tid i det berørmte Lilienbachafsnit ved Narva. Ved tilbagetrækningen havde vi den tvivlsomme ære altid at være det sidste kompagni der trak sig tilbage. Vi havde store tab og på et tidspunkt var der kun 25 mand tilbage i kompagniet”. 

Kommentar.
Kompagnistørrelse er ca. 100 mand.

Den 30. juli 1944 får Johannes Hellmers Jernkorset af 1. grad. Den 26. juli 1944  rykker brigade ”Nederland” tilbage til brohovedet i Tannenbergstillingerne ved Narva. Her oplever han og hans hollandske kompagni de hårde kampe sammen med bl.a. danskere og nordmænd fra Division Nordland.

Den 18. september 1944 rykker hans enhed tilbage over Toila, Wesenberg, Weisenstein, Turgel og Tovi helt til Letland.
For sin indsats i Estland bliver han den 2. november 1944 indstillet til Tyske Kors i guld.

”Ved brigade Nederlands tilbagetrækning fra Narva fronten til Letland, blev SS-Obersturmführer Johannes Hellmers sammen med dele af sit kompagni den 24.9.1944 syd for Pernau, afskåret af sovjetiske kampvogne fra resten af hans enhed. Forsøg på at komme tilbage til egne linier mislykkedes da fjenden sag på samtlige veje, byer og skove. SS-Haupsturmführer Johannes Hellmers startede en nat på at kæmpe sig igennem de sovjetiske sikkerhedsstyrker, der med bl.a. hunde, jagtede den lille gruppe soldater. Først efter ti dage lykkedes det ham sammen med SS-Oberscharführer Tyssen og SS-Rottenführer Kais fuldstændig afkræftet at nå egen hovedkamplinie.
Johannes Hellmers er en germansk frivillig fra Danmark og har i sin tid ved III. (germanischen) SS-Panzerkorps altid udvist beslutsomhed og god føring af sin enhed.”
Sådan lød det i en skrivelse udsendt fra OKH.    

Kommentar.
OKH = Den tyske hærs overkommando.

Johannes Hellmers bliver for dette indstillet til Tyske Kors i guld og de to øvrige bliver indstillet til Jernkorset af 1. grad.

Som den anden dansker får Johannes Hellmers Tyske Kors i guld den 18. december 1944. Med tilbagevirkende kraft til samme dato, bliver han i februar 1945 udnævnt til SS-Haupsturmführer.

Kommentar.
Den første var Per Sørensen, der som SS-Haupsturmführer og kompagnichef i regiment 24 Danmark fik Tyske Kors i
guld den 14. oktober 1944.

Herudover får han den 20. oktober 1944 kampvognsnærkampmærket i bronze og den 9. november 1944 nærkampsspændet i bronze.

Siden sin tid ved regiment ”Thule” bar Johannes Hellmers på sin uniform division Totenkopf´s kravespejl i stedet for SS runerne, selv om han skulle have fjernet det da han blev forflyttet.           

Division Totenkopf

Division Nederland

Fra den 3. oktober kæmpede han som kompagnichef med sine nederlandske soldater i slagene om Kurland.

Om kampene i januar 1945 fortæller Johannes Hellmers:
”I Kurland, ved vejen til Libau, kom der en befaling om at vi skulle besætte en forberedt kampstilling. Skyttegraven var 1,20 meter dyb og der var en bunker der var dækket med jord. Stillingen befandt sig ca. 800 meter fra en landsby, hvor bataljonen havde sin kommandopost. Russerne lå i en skov ca. 1.000 meter væk. Om dagen var al bevægelse umulig og alle telefonlinier var ødelagt. En tidlig morgen kom der et ildoverfald fra tunge mortere. Jeg blev ramt af en splint i den højre skulder, så min højre arm var mere eller mindre ubrugelig. Efter ildoverfaldet brød fem russiske kampvogne, fulgt af infanteri, ud af skoven og lige hen imod os. Da kampvognene havde nået vores stillinger, blev to af dem ødelagt af vores Panzerfaust og de tre øvrige trak sig tilbage. Det russiske infanteri begyndte at angribe vores skyttegrave. Resten af kompagniet var nu sammen med mig i bunkeren. Da russerne var ca. 20 meter fra os, satte vi et modangreb i gang. Det lykkedes os i nærkamp med russerne at drive dem tilbage og generobre vores stillinger. Flere angreb i løbet af dagen blev slået tilbage og bataljonens kommandopost kom aldrig mere i fare. Endelig blev det mørkt hvorefter vi blev afløst og jeg kom på lazarettet.”

Kommentar.
Panzerfaust er et mandbåren antitankvåben.

For at holde stillingerne og for at iværksætte modangreb, indstiller regimentschefen SS-Sturmbannführer Lomann, den danske Hellmers den 30. januar 1945 til Ridderkorset med en skrivelse til sine foresatte:
”Ved kampene i område Kaleti, befandt resterne af et batajonsammensat kompagni sig ved den gamle forsvarslinie (hovedkamplinie) ca. 400 meter øst for byen Kaleti. Chefen for dette kompagni var SS-Obersturmführer Johannes Hellmers. Om morgenen den 25. januar 1945 angreb russerne med kampvogne og 200 mand. Det lykkedes fjenden at erobre ca. halvdelen af stillingerne. Trods de håbløse udsigter til at kunne vende slaget, iværksatte SS-Obersturmführer et modangreb med de få overlevende soldater. I spidsen for sine soldater angreb han med sin maskinpistol russerne, stormede de besatte stillinger og drev fjende tilbage med store blodige tab. Selv om han blev såret to gange, blev han i hovedkamplinien og afværgede sammen med sine mænd alle yderligere fjendlige forsøg på at generobre stillingerne. Vi kan takke hans resoluthed og fremragende personlige tapperhed for, at hovedkamplinien som helhed, den 25.9.45 i område Kaleti, holdt og at fjendlige gennembrudsforsøg blev kastet tilbage. Hans indsats var af yderst stor betydning for at det samlede kampafsnit mellem Purmsati og Skoudas.”

Den 5. marts 1945 blev Johannes Hellmers som den tredje dansker tildelt Ridderkorset.

Kommentar.
De øvrige var Egon Christophersen 11.07.44
og Søren Kam 07.02.45.

Dermed fik en præstation fra en af de tusindvis indsatsvillige germanske krigsfrivillige fra Waffen-SS en tydelig anerkendelse.

Efter ridderkorsoverrækkelsen  overlevede Hellmers også de sidste frontindsatser.

Efter krigsfangenskab, vendte Johannes Hellmers tilbage til sin danske hjemegn.
Johannes Hellmers levede et tilbagetrukkent liv med sin familie i Sæby.

Det nuværende officielle Danmark mindes hver år den 9. april de tre kanongruppeføreres kampe i Haderslev. Den faldne Frode Munch Vesterby har fået en mindesten, Hellmers og Kure bliver tiet ihjel.

----- SLUT PÅ OVERSÆTTELSE -----


Kilde: Europas Freiwillige der Waffen-SS