Dansk National Socialistisk Arbejder Parti

Dansk National Socialistisk Arbejder Parti

DNSAP (SA) musikkorps (lurblæsere)

Indledning

Denne side vil om handle Dansk National Socialistisk Arbejder Parti (herefter forkortet DNSAP), som under krigen var Danmarks største nazistparti.

Nazismens indtog i Danmark.
Nazismens indtog i Danmark skete ikke, som mange nok vil tro, umiddelbart før eller i forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark.
Danmark havde, som i mange andre lande i Europa, lidt under den økonomiske krise i 20´erne og p.g.a. denne økonomiske krise, skete der for store dele af den danske befolkning en økonomisk nedtur.

I Tyskland skete det samme og her var nazistpartiet fortaler for den nazistiske/fascistiske tankegang.
Ved valget i Tyskland den 14. september 1930, fik NSDAP (det tyske nazistparti) så mange stemmer at partiet blev Tysklands næststørste parti.

Den 16. november 1930 blev DNSAP oprettet og Cai Lembcke blev partiets fører (leder).
Cai Lembcke var i forvejen kendt af offentligheden, da han igennem mange år havde været en af spejderbevægelsens foregangsmænd.
Oprettelsens af DNSAP blev ikke den store succes som Cai Lembcke havde håbet på.

DNSAP eksercits

Selv om NSDAP i Tyskland i de næste par år øgede sit stemmeantal, ville danskerne ikke kendes ved DNSAP.
Ved valget i Danmark i november 1932 kunne partiet ikke engang samle de 10.000 underskrifter der skulle til for at kunne opstille til valget.

Cai Lembcke blev i den efterfølgende periode kritiseret for den fiasko som DNSAP havde fået.
I juli 1933 blev han afsat som fører og efterfulgt af en læge fra Bovrup i Sønderjylland.
Efterfølgeren hed Frits Clausen.

Frits Clausen

DNSAP var langt fra det eneste nazistparti i Danmark. Mange smågrupper var brudt ud af DNSAP og havde dannet deres egne partier.
Mange af disse smågrupper opløstes som tiden gik, da de ikke kunne hverve nye medlemmer.
Ved Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 var der kun tre nazistiske partier i Danmark.
Ud over DNSAP, var der Dansk Socialistisk Parti, som blev stiftet i 1932 og National Socialistisk Arbejderparti, som blev stiftet i 1935.

Frits Clausen var ikke den store lederpersonlighed som Cai Lembcke var (Cai Lembcke blev afsat fordi det gik dårligt for partiet, ikke fordi han var en dårlig leder), men det var nok tiden der var med Frits Clausen og DNSAP.

Frits Clausen
på talerstolen (udendørs)

Frits Clausen
på talerstolen
(indendørs)

Ved valget i DNSAP fik DNSAP samlet de nødvendige underskrifter og kunne dermed opstille til valget. Ved valget fik DNSAP 1 % (= 16.257 stemmer) af de afgivne stemmer. Ved valget i 1939 fil DNSAP 1,8% (= 31.032 stemmer), hvilket var nok til at give partiet tre mandater i Folketinget.
DNSAP´s medlemstal var heller ikke overvældende. I 1939 blev det opgjort til ca. 5.000 medlemmer.

DNSAP partimøder.

DNSAP´S organisation.
Organisatorisk var DNSAP opdelt i 3 dele.

Partiorganisationen havde hovedkontor i Bovrup og landet var fra 1936 blevet opdelt i sysler (ca. lig Danmarks amter), hvorunder herreder, byer, distrikter og afdelinger fandtes.

SA vagter ved Frits Clausens
bolig i Bovrup

SA var en selvstændig del, der kun var bundet til DNSAP ved, at den øverste chef for SA var Frits Clausen.

Flaghejsning i Bovrup.

SA´s landsopdeling svarede til DNSAP´s sysselinddeling. SA må ikke her forveksles med SA i Tyskland. I Tyskland var SA Hitlers Storm Afdeling (Sturm Abteilung), hvor det i Danmark var Sports Afdeling (blev under krigen omdøbt til Stormafdeling).
SA omfattede unge mænd i alderen 18 til 35 år, som fik en sportslig, halvmilitær uddannelse.
Opgaverne var vagter ved møder og som ”paradesoldater”.

SA folk (skyttegravstræning).

Medlemsmæssigt var SA ikke større end ca. 1.000 mand.
SA ledelsen holdt til i Århus fra 1939 til 1941, hvor godsejer Axel Juul var leder for SA. Fra 1941 holdt ledelsen til i København.

Aksel Juul

Den tredje del af DNSAP var National Socialistisk Ungdom (NSU), der bestod af drenge under 18 år.
NSU blev i 1940 ledet af Christian Frederik von Schalburg.

Drenge fra NSU

Senere blev en ny organisation under lagt NSU, nemlig en pigeafdeling, som blev kaldt NSUP.

Piger fra NSUP

DNSAP´S ideal.
Idealet for organisationen DNSAP var Hæren og især princippet om ”føring” (én giver ordre, resten adlyder).
Frits Clausen forbød flertalsbestemmelser (afstemninger m.m.). Tillidsmandsprincippet blev afskaffet, forstået på den måde, at tillidsmænd ikke længere skulle vælges af ”menigmand”, men at tillidsmænd skulle udpeges af partiet.

Frits Clausen taler i Forum

Lederne (førerne) skulle træffe alle beslutninger og særlige vigtige beslutninger kunne kun tages af partiføreren (Frits Clausen).
Udnævnelse (eller afskedigelse) af ledere kunne kun foretages af partiføreren, der dog fik indstillinger fra sysselledere, SA-Stabschefen eller af NSU landsungdomsføreren.

Storrådet var det øverste råd, som bestod af partistaben, syssellederne, SA-områdeførerne og ”særlige” medlemmer, der var udpeget af partiføreren.

Storrådet med Frits Clausen
ved bordenden.

Opbygningen af DNSAP´s indhold og program blev stort set kopieret fra den tyske model (NSDAP), herunder brugen af hagekorset som partiets symbol.

Medlemsmærke

Partiet motto: ”Det heles vel går forud for den enkeltes vel” var en tysk oversættelse.
Heil hilsenen (den opstrakte arm) ”lånte” man ligeledes som DNSAP´s hilsen. ”Heil Hitler” blev dog afløst af ”Dansk Front”.

DNSAP parade

DNSAP ledelsen mente selv, at de gjorde et stort og uundværligt arbejde for den tyske sag. Bl. a. betragtede de deres efterretningstjeneste og de rapporter der blev sendt til Tyskland i årene op til krigsudbruddet for særdeles uundværdlige.

Tysklands vurdering af ”uundværlige oplysninger” var nu lidt anderledes. I september 1939 udtalte SD chefen Heydrich stor utilfredshed med de udenlandske efterretningstjenester og især den svenske og den danske blev kritiseret.

Reinhard Heydrich

Tyskland accepterer DNSAP.
Efter besættelsen den 9. april 1940, var der ikke andre muligheder for Tyskland, end at satse på DNSAP, hvis man ønskede at nazificere Danmark.

Vedr. besættelsen, så tyder alt på at den kom helt bag på hele DNSAP organisationen. Ingen var tilsyneladende blevet orienteret om hvad der skulle ske den 9. april 1940.

DNSAP havde mistet en del medlemmer da Tyskland den 1. september 1939 helt uprovokeret angreb Polen og først i oktober 1940 var medlemstallet igen stigende.

Medvirkende hertil var nok tyskernes Blitzkrieg, som fejede alt modstand væk i Frankrig, Holland og Belgien.

DNSAP og tyskland samarbejder.
I efteråret/vinteren 1940 besøgte en række DNSAP medlemmer Tyskland, hvor de deltog i studieophold, foredrag og/eller rundvisninger.

En kvindedelegation fra DNSAP besøgte i november 1940 Berlin. To NSU lederer (Kaptajn Erik Lærum og Grev E. Brockenhuus-Schack) var ligeledes på besøg i Berlin.
I december 1940 var partisekretærerne Erling Hallas og Langgaard-Nielsen på rundrejse i Tyskland.


Erik Lærum	Erling Hallas

I begyndelsen af samarbejdet mellem DNSAP og Tyskland, havde Tyskland kun ydet et begrænset økonomisk tilskud til DNSAP og de fleste af pengene (15. – 25.000 kroner) tilfaldt DNSAP´s avis Fædrelandet.

Avishoved fra DNSAP´s avis Fædrelandet.

Først omkring november/december 1940 tilfaldt der større tilskud til DNSAP (omkring 300.000 kroner).

I 1941 steg medlemstallet dog mest i SA-afdelingerne.

Totalt svingede det nye medlemstal i DNSAP med 5 – 800 indmeldelser pr. måned, i alt ca. 8.000 i hele 1941.

DNSAP og hvervningen til Waffen-SS.

DNSAP har uden tvivl være medvirkende til at danske soldater meldte sig til Waffen-SS. Dels p.g.a. hvervekontorer og dels p.g.a. at man blev kontingentfri når man meldte sig til Waffen-SS.

I perioden fra den 8. januar 1941 til den 5. februar 1941 deltog ca. 350 danske SA-medlemmer i et kursus i Sennheim (i Alsace), hvor der var foredrag, filmforevisning, sport, eksercits og udflugter på programmet.

Hensigten med kurset var selvfølgelig hovedsageligt propaganda for Waffen-SS og de nazistiske idéer. Nogle få at kursusdeltagerne meldte sig allerede under kurset til Waffen-SS, mens mange flere gjorde det senere.

Nok havde der været en rimelig hvervning i 1940, men mange kom tilbage til Danmark, enten fordi de frivillige selv sprang fra (de mente det var under falske forudsætninger de var blevet hvervet) eller fordi man fandt ud af at nogle af de frivillige havde været straffet i Danmark (straffede personer var på dette tidspunkt uønskede i Waffen-SS).

Af alle hvervninger i september og november 1940, blev ”nettoudbyttet” af hvervningerne således kun 50 – 60 frivillige.

I januar 1941 var der 60 danskere i Klagenfurt, i februar 15 danskere i Sennheim og i marts var der højst 35 frivillige danskere.

En DNSAP tillidsmand i Tyskland meldte hjem til partiet, at af de danske frivillige i Tyskland, var kun ca. 1/3 klar til at ville yde en krigsindsats mod englænderne. 1/3 ”mukker ustandseligt og vil hjem til mor” som han udtrykte det og den sidste 1/3 ”vil hjem og tage del i DNSAP´s overtagelse af magten i Danmark”.

Et andet problem med de frivillige var edsaflæggelsen til Hitler (ingen kunne komme til fronten uden denne edsaflæggelse).

DNSAP (Frits Clausen) ville ikke tage afstand fra edsaflæggelsen i sig selv, men DNSAP foreslog at man ændre teksten i edsaflæggelsen, når det drejede sig om danske frivillige.

Bl. a foreslog man at ”fører og rigskansler” blev erstattet med ”vogter af det nordiske blod” og ”alle germaneres fører”.

Henrich Himmler afgjorde ”striden” med at slette ”og rigskansler” af SS-eden, således frivillige (fra hele Europa) dermed aflagde eden til Hitler i hans egenskab som ”fører”.

Henrich Himmler

I februar 1941 ønskede tyskerne (SS) en større aktiv indsats af DNSAP i hvervningen og som ”tak for hjælpen”, anerkendte SS nu DNSAP som det eneste danske ”rigtige” nazistparti i Danmark.

Hvervningen til Waffen-SS tog alvorlig fart i 1941 og denne ”succes” må tilskrives DNSAP´s indsats.

DNSAP (og SS i Tyskland) forsøgte at gøre hvervningen offentlig, men den tyske gesandt i Danmark, Renthe-Fink, modsatte sig dette (vel sagtens p.g.a. politiske overvejelser, ønskes om at undgå uro i befolkningen og regeringen samt ønsket om at hvervningen ikke skulle nå den udenlandske presse).


Renthe-Fink i civilt	Renthe-Fink i uniform

Kun én gang inden krigsudbruddet med Rusland (22. juni 1941) fik DNSAP lov til i avisen Fædrelandet (13. marts 1941), ugebladet Nationalsocialisten (15. marts 1941) og i DNSAP´s månedsbreve, lov til at nævne at der fandt hvervning sted (hovedparten af den danske frivillige man havde fået fat i før 1941, blev ganske enkelt ”smuglet” over grænsen i lukkede tyske lastbiler og uden om toldkontrollen).
I artiklen i Fædrelandet omtalte man hvervning til regiment ”Nordland”, dog uden at meddele hvor man skulle henvende sig.
I artiklen i Nationalsocialisten oplyste man at hvervningen blev foretaget af SA.

SA vagter (med danske stålhjelme)
uden for DNSAP´s hovedkvarter

I DNSAP´s månedsbrev for marts 1941 (udsendt til DNSAP´s ledere) var man mere oplysende og gjorde bl.a. opmærksom på at DNSAP stod bag hvervningen samt en befaling til sysselledere, i samarbejde med SA, at skaffe så mange frivillige til regiment ”Nordland” som muligt.

Efter de første 3 – 4 måneder af 1941 var gået, stod DNSAP nu som et uundværligt led mellem SS og den danske befolkning og Frits Clausen var en yderst tilfreds mand.

DNSAP´s landsomfattende organisation blev i marts 1941 sat ind i en større hvervekampagne. Alle tilmeldingerne samledes centralt i København og en sessionskomité skulle rejse rundt i landet og holde mønstring. Man ved med sikkerhed, at der i tidsrummet fra den 5. – 9. maj 1941 var planlagt sessioner i Århus, Aalborg, Agersted, Frederikshavn, Åbenrå, Fredericia, Odense og København.
Målet med disse sessioner blev sat til 235 frivillige, men hvad opnåede vides ikke.

DNSAP annonce i Færdrelandet 6. juli 1941

En opgørelse pr. 20. maj 1940 viser dog at der var indstillet 673 danske frivillige fra hele landet siden besættelsen.

Man ved ligeledes, at af disse 673 frivillige blev 527 antaget (= 78 %). Af disse 78 % frivillige var 62 % fuld ud egnede til Waffen-SS tjeneste, hvorimod de sidste 16 % blev sendt til 2. rangs Waffen-SS enheden ”Nordwest” (enhed med lavere krav til fysik m.m. Oprindeligt kun beregnet til hollændere og flamlændere).

Sidste opgørelse man har kendskab til, før angrebet den 22. juni 1941 på Rusland, angiver at der var 546 danske frivillige. DNSAP´s hvervekampagne, skønnes fra marts 1941 til oversigten den 26. maj 1941, at have medført en tilgang på ca. 450 danske frivillige.

Hertil skal lægges ca. 200 hjemmetyskere der ligeledes blev hvervet i perioden, så DNSAP må således i alt tilskrives en hvervning på omkring 650 frivillige.

Næste kendte opgørelse er fra 20. august 1941, og her steg antallet af frivillige med 120 rekrutter.

DNSAP havde i forvejen lovet SS 500 mand, så DNSAP var tilfreds med deres arbejdsindsats.

DNSAP OG FRIKORPS DANMARK.
Ved oprettelsen af Frikorps Danmark den 28. juni 1941 og året ud tog hvervningen af danske frivillige fart.

Hverveannonce

Den 19. juli 1941 afgik første kontingent af Frikorps Danmark med 450 mand, 6 underofficerer og 20 officerer med Kryssing og stabschefen Thor Jørgensen i spidsen.
Den 9. august 1941 fulgte yderligere 315 mand.
Det betød at det danske mandskab var blevet fordoblet på 6 uger.

Kryssing (til venstre)
og Thor Jørgensen

Fra august til årsskiftet blev der registreret yderligere en tilgang på ca. 550 mand.

Pr. 1. januar 1942 foreligger der en opgørelse der udviser at der var indkaldt i alt 2.155 frivillige siden 1. september 1940. 319 var hjemsendt, 27 var døde/faldne/sårede, hvilket betød at der var et nettobestand af danske frivillige i Frikorps Danmark og Waffen-SS på 1.809 danske frivillige.

En opgørelse pr. 15. januar 1942 viser at der var 2.399 frivillige danskere i Waffen-SS, hvoraf ca. 550 var hjemmetyskere.

DNSAP, med Frits Clausen i spidsen, ville gerne tage hele ”æren” for alle hvervningerne, men det er bevist at langt fra alle de frivillige der var i Frikorps Danmark og Waffen-SS var nazister eller overhovedet medlemmer at DNSAP.

Godt nok havde DNSAP et medlemstal på lige over 30.000 medlemmer, da de havde flest, men hele ”æren” tilfalder ikke DNSAP.

En stor del af de frivillige var medlemmer og hvor de frivillige færdes på fronterne, kunne man da også se at disse DNSAP medlemmer ikke lagde skjul på deres medlemskab.

En opholdstue "et sted" i Polen

Fra opholdstue på
ukendt kaserne

Frits Clausen selv, forsøgte et par gange at komme på besøg ved Frikorps Danmark, men selv om der faktisk blev planlagt besøg ved frikorpset, kom han aldrig af sted.
Til Tyskland kom han dog.
Den 10. november 1941 var han på besøg i førerhovedkvarteret og her fik han at vide at besøget ved Frikorps Danmark var aflyst.

Årsagen var ikke at man ikke ønskede Frits Clausens besøg ved frikorpset, men at der et par dage før var blevet hjemsendt 44 mand fra korpset p.g.a. at de havde været straffet. Kontrollen af disse personer i Danmark, før de blev godkendt som egnede Waffen-SS soldater havde altså været mangelfuld (fra DNSAP´side ?).
Disse 44 soldater blev i øvrigt sendt til Halle (på en sukkerfabrik) som almindelige arbejdere, da man ikke ville lide det nederlag at sende dem retur til Danmark.
Sukkerfabrikken ville ikke have de 44 mand (de var i uniform og havde ikke civilt tøj) og efter et længere tovtrækkeri, blev de alligevel sendt til Danmark. Gottlob Berger fra førerhovedkvarteret havde dog hellere, alternativt, set de 44 mand sat i koncentrationslejr. Dette ville man dog ikke, da det ikke just ville fremme den videre hvervning i Danmark.

Gottlob Berger

I 1942 gik hvervninger mere trægt og på et tidspunkt kom DNSAP (Frits Clausen) og SS (Himler) på kant med hinanden. Det gik så vidt, at Frits Clausen på et tidspunkt standsede hele hverveproceduren i Danmark.

Den første chef for Frikorps Danmark (Kryssing) var ikke nazist og ikke medlem af DNSAP og blev derfor afsat. Ny Chef blev von Scahlburg (som var glødende nazist). Hvervemøderne kom i gang igen og bl.a. blev der i KB-hallen holdt hvervemøde hvor Schalburg og 28 uniformerede Frikorps Danmark folk var til stede.

von Schalburg

I sidste halvår af 1942 (i takt med de tyske begyndende nederlag/stilstande på fronterne) oplevede DNSAP større og større modstand i den danske befolkning.

Sabotagehandlinger i Danmark tog til, og sabotage mod DNSAP kontorer og hvervesteder forekom også.

DNSAP (Frits Clausen) forbød danske frivillige at tale på møder, da selv frivillige til tider begyndte at mukke.

Frikorps Danmarks orlov i efteråret 1942 blev heller ikke den ”festlige” succes som både korpset, DNSAP og SS havde håbet på.

NSU "vagt" ved Frikorpsets
hjemkomst til orlov

I forbindelse med orloven var der stort set ballade og optøjer i alle større byer, hvor frikorpsfolkene viste sig.

DNSAP kritiseres af SS
I SS-akter fra maj 1942 til februar 1943 ses en stadig stigende kritik af DNSAP. I akterne ses ingen bemærkninger om SS hovedinteressen, nemlig hvervningerne.

Hvervninger var eller på tilbagegang. I perioden fra 1. januar 1942 til 30. juni 1943 bliver der i alt kun indkaldt ca. 1.300 danske frivillige.

SS må have haft opfattelsen af at DNSAP havde udtømt de muligheder der var for hvervning i egne rækker samt at hvervning uden for DNSAP´s rækker ligeledes var ved at være udtømte.

Ved valget i 1943 havde DNSAP ca. 31.000 medlemmer.

Frits Clausen blev udsat for større og større kritik fra øvrige partimedlemmer, især da han selv havde meddelt at han regnede med at få 120. – 150.000 stemmer og dermed 8 – 15 medlemmer i Folketinget.

Man fik ca. 43.000 stemmer ved valget, hvilket ikke gav mere end de tre mandater man havde i forvejen.

DNSAP erkender sit nederlag.
Dette valg - altså et katastrofevalg for DNSAP – resulterede i at Frits Clausen erkendte sit nederlag og erkendte at DNSAP havde udspillet sin rolle i dansk politik.

DNSAP havde indtil valget modtaget ca. 7 millioner kroner i støtte fra Tyskland, men penge kunne ikke gøre det. Demokratiet havde vundet.

Selv om DNSAP havde udspillet sin rolle, kom det ikke til et egentligt brud mellem partiet og Tyskland. Partiet fortsatte sin venligsindede politik over for Tyskland

Frits Clausen meldte sig i efteråret 1943 til Waffen-SS som militærlæge og returnerede til Danmark igen maj 1944. Den 5. maj 1944 nedlagde han sit mandat som partifører.

Han blev efterfulgt af det førerråd som havde ledet partiet mens han havde haft tjeneste som Waffen-SS militærlæge.

Førerrådets politik var at holde lav profil et stykke tid i dansk politik for senere at prøve at komme stærk igen.

DNSAP oplevede tilbagegang, splittelser i partiet og intern uro de næste mange måneder, men alligevel lykkedes det DNSAP i marts 1945 (for første gang) at samle alle de forskellige nazistiske grupperinger i Danmark.

Hvervningsmæssigt blev der i den sidste del af krigen satset mere og mere på hvervningen til det nyoprettede Schalburgkorps (oprettet i vinteren 1943) på bekostning af hvervningen til Waffen-SS.

Afslutning.
Efter krigen blev Frits Clausen anholdt og fængslet.

Frits Clausen
i Faarhuslejren

Han døde af naturlige årsager under fængselsopholdet (Faarhuslejren ?).
Vedr. Frits Clausens død, så er det i hvert fald den officielle forklaring at han døde af naturlige årsager.
Når jeg skriver dette, så er det fordi jeg i efteråret 1999 var til et foredrag om danske soldater i Waffen-SS. Her mødte jeg en gammel frihedskæmper som fortalte at han vidste at Frits Clausen ikke døde af naturlige grunde.
Han (frihedskæmperen) vidste af Frihedsbevægelsen aflivede ham med en giftsprøjte og at det var en af hans kammerater der gav ham den dødelige indsprøjtning.
Hvad skal man tro ?
Det må stå hen i det uvisse.

Bilag.
Nyrekruttering til DNSAP fordelt på periode og erhverv (i %).

Uniformsafmærkning for DNSAP ledelsen


Partileder	Landsleder	Lands afdelingsleder


Lands gruppeleder	Lands fuldmægtig	Lands skriver

Sysler


Stabsleder	Stabsafdelingsleder


Stabsgruppeleder	Stabsfuldmægtig	Stabsskriver


Sysselleder	Sysselafdelingsleder


Sysselgruppeleder	Syssel fuldmægtig	Syssel skriver

Herred.


Herredsleder	Herredsafdelingsleder


Herredsgruppeleder	Herreds fuldmægtig	Herreds skriver

Afdeling.


Afdelingsleder	Afdelingsgruppeleder


Afdelings fuldmægtig	Afdelings skriver

Kasketmærker

Kasketmærker (farver variere efter grader m.m.)

DNSAP partimærker


Ordinært medlem	Medlem udenfor landets grænser	Medlem. Tidligere frontkæmper

Æresmedlem. Tidligere frontkæmper	Medlem. Politisk leder (type 1)	Medlem. Politisk leder (type 2)

Medlem af SA	Medlem af NSU	Ikke medlem. Sympatisørnål

SA grader

Der var 7 grader inden for SA, nemlig:
- Øverste SA fører
- SA Divisionsfører
- SA Kolonnefører
- SA Stormfører
- SA Gruppefører
- SA Sektionsfører
- SA Mand

Følgende afmærkning kendes fra SA enhederne.

SA huemærke

SA armbind

SA mand i uniform

SA musikkorps

Uniformsafmærkning for NSU
NSU blev oprettet i september 1934 og opdelt i to aldersgrupper.
Skjold-unger (10 - 14 år) og
Væbnere (15 - 18 år)
Senere blev navnet væbnere udskiftet med navnet HIRD.
Begge aldersgrupper bar helt sorte uniformer.

Officersgraderne for både HIRD og SKJOLDUNGER var: