-Panzer Grenadier
Regiment 24 Danmark

Opstilling af Regiment 24 Danmark

Den 30. marts 1943 blev III Germanische -Panzerkorps opstillet på ordre fra den øverste hærledelse.
Erstatningskompagniet fra -Panzer Granadier Regiment 9 Germania (fra 5 -Division Wiking) var den første enhed der blev overflyttet til III Germanische Panzerkorps/11. -Frewilligen Panzer Grenadier Division NORDLAND og snart efter tilgik Regiment Nordland ligeledes fra 5 -Division Wiking.
Legion Norwegen og Frikorps Danmark til går senere Division NORDLAND. 
Disse styrker af hovedsageligt nordmænd og danskere, danner grundstammen i oprettelsen af hhv. REGIMENT 23 NORGE og REGIMENT 24 DANMARK.
REGIMENT 23 NORGE´s 1. bataljon oprettes på baggrund af ca. 600 nordmænd fra Legion Norwegen, mens 2. bataljons grundstamme kom fra Regiment Nordlands 2. bataljon. 3. bataljons grundstamme kom fra Regiment Nordlands 1. bataljon. Herudover blev der til REGIMENT 23 NORGE tilknyttet en Folkevogns enhed (VW Schwimmwagen Trupp).

VW Schwimmwagen

Opstilling af REGIMENT 24 DANMARK gik ikke lige så smertefrit som REGIMENT 23 NORGE´s opstilling.
I starten var der politiske problemer. Den danske regering havde givet tilladelse til oprettelse af en enhed under dansk ledelse (Frikorps Danmark), og da den nye Regimentschef SS-Obersturmbannführer Grev von Westphalen var tysker, gav dette anledning til "verbal modstand" fra både den danske regering og nogle af de tidligere Frikorps Danmark soldater.
REGIMENT 24 DANMARK blev trods dette opstillet den 6. maj 1943, men var ikke fuldt bemandet, før FRIKORPS DANMARK (opløses den 20. maj 1943) tilgik Regimentet.

Sidste gang Frikorps Danmarks fane bæres frem

Sidste parade med Frikorps Danmark

Ved udgangen af maj 1943 bestod Regiment 24 Danmark af 1.280 danskere, 1.120 etniske tyskere fra Rumænien og 800 "rigstyskere" (i alt 3.200 mand).

-Obergruppenführer Felix Steiner som chef for III Germanische -Panzerkorps

-Obergruppenführer Felix Steiner
besøger Regiment 24 Danmark i juli 1943

-Obergruppenführer Felix Steiner
og danske frivillige

-Obergruppenführer Felix Steiner og -Sturmbannführer Neergaard-Jacobsen

Andre danskere gjorde dog stadig tjeneste ved andre enheder i Division Nordland (pr. december 1943 var der i alt 1.357 i divisionen).
Den 28. juli 1942 besøgte den danske ambassadør i Tyskland (Mohr) de danske soldater (der var stadig uro p.g.a. at det var en tysker som var chef). Mohr skulle i sin tale til danskere have givet udtryk for, at deres kamp mod Bolsjevikkerne var "heltemodig" og at regeringen bakkede dem op.

Ambassadør Mohr og
-Obersturmbannführer
Grav von Westphalen

Dette var nok medvirkende til at så godt som alle danske soldater forblev i den frivillige tjeneste, i stedet for at tage hjem.
Nogle få tog dog hjem og blandt dem var Knud Børge Martinsen (han ville være chef for Regimentet og det blev han jo ikke).

Disse danske soldater fik Mohr ikke overtalt til at blive. De rejste hjem.

Knud Børge Martinsen fik i stedet til opgave at oprette en dansk "afdeling" af det tyske SS. Denne afdeling blev til det nok så berygtede Schalburgkorps.

Knud Børge Martinsen

Først i august 1943 var Division Nordland, med alle dens underenheder (se divisionens organisation øverst på siden), klar til indsats.
De første planer havde gået på, at hele III Germanische Panzerkorps (inkl. Division Nordland) skulle sendes til Atlanderhavskysten som sikringsenhed, men dette blev afvist af SS-Obergruppenführer Felix Steiner, der ikke ville risikere evt. konfrontationer mellem de europæiske frivillige i tysk tjeneste og de Vest Allierede (englændere, amerikanere, franskmænd m.m.).
Det blev i stedet besluttet, at III Germanische Panzerkorps (inkl. Division Nordland) skulle sendes til Kroatien for at bekæmpe Titos partisaner.  

Frikorps Danmarks ankomst til Grafenwöhr

Frikorps Danmarks sidste appel (opløsningen)

Ambassadør Mohr og Felix Steiner

Frikorps Danmarks soldater blev overført
til Regiment 24 Danmark.
Billedet viser Regimentets stander.

Efter mange ugers hård træning i Grafenwöhr,  sendes Regiment 24 Danmark den 28. august 1943 af sted pr. jernbane til Kroatien.

Danske lastbiler på vej pr. jernbane til Kroatien	Dannebrog fulgte de danske soldater overalt under deres tjeneste

Togtransporten

Togtransporten

Togtransporten

Regiment 24 Danmark i Kroatien

-Panzergrenadierdivision ”Nordland” blev i sommeren 1943 forflyttet til Kroatien, hvor man indrettede sig omkring byerne Sisak og Glina i Bosanski Novi regionen.

Egentligt var det meningen at den nyoprettede division skulle have fortsat deres uddannelse fra Grafenwöhr, men det varede ikke længe før dele af divisionen blev involveret i kamp mod Titos partisaner.

Tito

Regiment ”Danmark”´s enheder var indkvarteret ca. 10 kilometer vest for Sisak og i Glina der lå 30 kilometer vest for Sisak.

Enhederne var beskæftiget med dels uddannelse og dels med bevogtningsopgaver. Dog var der altid et kompagni i kampberedskab, såfremt der skulle opstå situationer der krævede hurtig indsats.

1. bataljon, som lå i Glina, var mest udsat, da den eneste adgangsvej til byen stort set var under partisanernes kontrol.

I begyndelsen af Regimentets tid i Kroatien var der kun sporadiske angreb fra Titos partisaner, men ultimo november 1943 satte partisanerne et storangreb i gang mod Glina, hvor ca. 450 mand stod over for en partisanstyrke der var ca. 10 gange større.

Regiment 24 Danmark på partisanjagt.

Regiment 24 Danmark på partisanjagt.

Angrebsstyrken kunne ikke holdes tilbage og danskerne trak sig tilbage til byen Petrinja.

De danske enheder var under stort pres i hele regionen og på et tidspunkt blev 5 kompagni omringet af partisaner i Hrastovica.
3. bataljon, med bataljonschefen Neergaard-Jacobsen i spidsen, fik ordre til, sammen med to kosakkompagnier, at undsætte 5. kompagni.
Da undsættelsesstyrken ankom til Hrastovica, finder den kun en håndfuld overlevende soldater. Ud over ligende af 15 torturerede danskere, fandt undsættelsesstyrken ikke andre danske soldater. De var sporløst forsvundet.

Neergaard-Jacobsen

Døde og sårede blev ultimo november 1943 opgjort til 3 officerer, 11 underofficerer (stregbefalingsmænd) og 132 menige. Partisanernes tab blev opgjort til 2.400 døde og sårede.

Generelt set blev Regiment ”Danmark” trods alt ikke indsat i de helt store partisanjagter (som mange andre enheder i III. (germanischen) Panzer Korps blev det), hvilket skyldes Regiment ”Danmark”´s store mangel på køretøjer og dermed forbundne immobilitet.

Der findes bevis for, at mord på tilfangetagne partisaner ikke var unormalt.
Danske soldaters nedbrænding af landsbyer, således partisanerne ikke kunne finde husly og/eller forplejning, skulle ligeledes have fundet sted.

Danske soldater indtager en landsby i Kroatien

Regiment ”Danmark” og resten af III. (germanischen) Panzer Korps blev i månederne op til årsskiftet 1944 forflyttet til Østfronten øst for Leningrad, selv om den både uddannelsesmæssigt, mandskabsmæssigt og materielmæssigt var meget langt fra normal krigsstyrke.

Dansk "kirkegård" et sted i Kroatien

Regiment 24 Danmark i Oranienbaum kedlen

Oranienbaum kedlen var før III. (germanischen) Panzer Korps´s ankomst kun besat af svage tyske styrker fra nyoprettede divisioner med personel fra Luftwaffe.
Overkommandoen (Hitler) havde beordret de bedre styrker fra den tyske hær til andre frontafsnit.

En af de første enheder fra III. (germanischen) Panzer Korps der ankom til kedlen, var Division ”Nordland”.
Den 4. december 1943 kom Division ”Nordland”´s hovedkvarter til Oranienbaum kedlen. 5. december 1943 fik Division ”Nordland” til opgave at forsvarer en ca. 30 kilometer lang strækning.
Først 10. december 1943 var alle Division ”Nordland”´s enheder på plads i kedlen.

Regiment ”Danmark” fik den vestlige del af strækningen som forsvarområde, hvor nærmeste enhed var Regiment 23 ”Norge”.

-Brigadeführer Fritz von Scholz besøger Regiment 23 Norge.

Stillingerne de overtog fra de tidligere hærenheder var i en forfærdelig forfatning, så et større udbygningsarbejde skulle først udføres inden Regiment ”Danmark” var klar til kamp.

Af øvrige enheder i området kan nævnes 4. -Freiwilligen Panzer Brigade ”Nederland”, som afløste 4. - Polizei Panser Grenadier Division, der sammen med estiske polititropper, kystartillerienheder og omstrejfende småstyrker havde udgjort lokalforsvaret.
De sidstnævnte kampenheder blev herefter indlemmet i Kampfgruppe Küste, som igen blev underlagt kommando af III. (germanischen) Panzer Korps.

Chefen for Kampfgruppe Küste var den første danske chef for Frikorps Danmark, Christian Poul Kryssing, som i sin tid blev ”fyret” af Himler, da han ikke var nazist. Da himler ikke ville tabe ansigt, blev Kryssing ikke afskediget fra Waffen-SS, men forflyttet til andre enheder indenfor Waffen-SS.
I øvrigt blev Kryssing den udenlandske frivillige soldat, der opnåede den højeste rang inden for Waffen-SS. Kryssing sluttede krigen som -Brigadeführer (general).

Christian Poul Kryssing

Manglende personel, materiel og køretøjer var ikke kun kendetegnet for Division ”Nordland”. Også de øvrige enheder var mangelfulde.
Kampvogne som ikke kunne sættes i stand til at køre, blev nedgravet som stationært antitankforsvar.
En ”trøst” for disse enheder, må have været, at den russiske storoffensiv trak ud, hvorved man nåede at udlægge omkring 30.000 panserminer samt pigtrådsspærringer i det forreste forsvarsrum.

Udlægning af pigtråd.

III. (germanischen) Panzer Korps var omkring midten af december 1943 klar til kamp. Division ”Nordland” fik ordre til at stille med to enheder til partisanjagt, men der er ikke ført bevis for at disse enheder kom i egentlig kamp med partisaner.

Den 30. december 1943 var Division ”Nordland”´s styrkeforhold på 11.393 mand (304 officerer, 1.734 underofficerer og 9.355 af andre grader). Af disse 11.393 mand var 1.357 mand danskere (41 officerer, 193 underofficerer og 1.123 andre grader).
Ud over danskerne, var der 797 nordmænd, 25 flamlændere, 274 hollændere, 39 svenskere og et ukendt antal fra Schweiz, Estland og andre europæiske lande.

Oranienbaum kedlen havde stort se ro i jule- og nytårsdagene, bortset fra nytårsaften, hvor russiske smågrupper uset havde hængt propagandablade op i træerne omkring de danske stillinger.

Op til den 14. januar 1944 havde efterretningstjenesten afleveret rapporter til chefen (Felix Steiner) for III. (germanischen) Panzer Korps. Disse rapporter indikerede at store russiske reservestyrker var blevet tilført 2. Russiske Stødarmé samt at en storangreb var under opbygning.
Felix Steiner ville udfører en taktisk tilbagetrækning, men blev forhindret i dette (formodentligt af Hitler).

Felix Steiner

Den 14. januar 1944 var freden forbi.
Massiv artilleriild, med støtte bl.a. af svært skibsartilleri, haglede ned over III. (germanischen) Panzer Korps´s stillinger.
Herefter fulgte det ventede storangreb, med tyngdepunktet rettet mod korpsets svagest punkt (de to Luftwaffe divisioner). De angribende russiske styrker angreb med 6 arméer og var dermed ca. 4 gange flere soldater end de forsvarende tyske enheder.
Russerne fik derfor hurtigt slået hul i forsvarslinien over et stort forsvarsområde.

Den 15. januar 1944 sættes et modangreb ind, med Degiment 23 ”Norge” i spidsen.
Modangrebet mislykkedes, men det standser den russiske fremrykning i Division ”Nordland”´s forsvarsrum.

Natten mellem den 21. og 22. januar 1944 slutter 2. bataljon/”Danmark” (havde ligget i Regimentsreserve) sig til 1. bataljon/”Danmark”.

Den 23. - 24. januar 1944 forsøger ”Nordland” og ”Nederland”, sammen med resterne af de to Luftwaffe divisioner, under store tab, at holde forsvarslinierne.
Russerne opgiver at bryde igennem.

Den 25. januar forsøger russerne igen og denne gang bryder de igennem.
1. bataljon/”Danmark” angribes af en overlegen styrke, hvorunder bataljonschefen og to kompagnichefer (Hennecke og Hein) bliver dræbt.
Danskeren Per Sørensen overtager kommandoen af bataljonen, der under angrebet er blevet reduceret til ca. 100 mand (= kompagnistørrelse).
Bataljonen bliver omringet, men Per Sørensen leder et forsøg på at bryde ud af omringningen.
Udbrudsforsøget lykkedes og bataljonen når frem til byen Vitino, hvor 2. bataljon fra -Panzer Grenadier Regiment 48 ”General Seyffardt” har kontrollen.

Hennecke	Sørensen

Den 26. – 27. januar 1944 er hele III. (germanischen) Panzer Korps under tilbagetog/flugt fra de fremrykkende russere.
Tilbagetrækningen, som tager ca. 10 dage, sker under stadige kampe og stopper først da man ca. 100 kilometer vestpå når byen Narva i Estland.

Kampen om Narva (foråret/sommeren 19944)

Regiment ”Danmark” går i stilling i østkanten og sydkanten af Narva, med hhv. regimet 48 ”General Seyffardt” på sin venstre flanke og med Regiment 23 ”Norge” på sin højre flanke.

Stilling ved Narva 1944.

Stilling ved Narva mellem Hungerburg og Riigi.

I det sydvestlige område befæstes en fremskudt forsvarspost kaldet ”Solskin” og i det sydlige område en befæstet forsvarspost kaldet ”Granhegnet”.

Division ”Nordland”´s hovedkvarter oprettes lige i udkanten af Narva by, mens divisionens artilleriafdeling går i stilling på vestsiden af Narva ved Kreenholm.

Danskere i byen Narva

Divisionsartilleriet og de tunge våben fra Regiment 23 ”Norge” kan således yde god støtte til de to befæstede fremskudte forposter. Stillingerne bliver forsvaret gennem hele foråret.

Tyske grave i den ødelagte Narva by.

Grave for hollandske frivillige ved Fæstning Iwangorod ved Narva..

Den 9. april 1944 bliver Regimentschefen Graf von Westphalen dødeligt såret under et russisk artilleriangreb og efterfølges dagen efter af Albrech Krügel. 

Graf von Westphalen	Albrecht Krügel

Graf von Westphalen bliver sendt til et hospital i Tallin, hvor han dør den 18. maj 1944.

Westphalens grav
i Revel.

Æreskommando ved Graf von Westphalens grav.

Den 25. maj 1944 opgøres antallet af danskere i Division ”Nordland” til 1.109 mand (37officerer, 220 underofficerer og 832 andre grader).

I starten af juni 1944 forsøger russerne at intensivere presset på de danske stillinger.

Dansk frivillig før et russisk modangreb.

7. juni 1944 dør kompagnichefen for 7. kompagni (Berthelsen) og erstattes af Leo Anton Madsen.

Leo Anton Madsen

12. juni 1944 går det igen hårdest ud over 7. kompagni, hvor dele af kompagniet trækker sig tilbage fra forpost ”Solskin” til 2. bataljons kommandocentral. De resterende soldater fra 7. kompagni, ledet af danskeren Egon Christophersen, iværksætter et modangreb.
Hvad der skete under dette modangreb, der i øvrigt gav Egon Christophersen ridderkorset, kan du læse nærmere om ved at trykke her.

Egon Christophersen

I midten af juni 1944 fik man nys om at et større russisk angreb var under opsejling, så III. (germanischen) Panzer Korps fik ordre til at trække sig ca. 20 kilometer tilbage til Tannenberg.

De sidste enheder var netop klar til at trække sig tilbage, da russerne startede deres storangreb. Narva blev erobret af russerne den 26. juni 1944.

Hermannsburg ved Narva før den blev ødelagt af russerne.

Kampen om Tannenberg-linien.

Forsvarspunkter var nogle højdedrag, hvor de vigtigste blev kaldt ”Grenadierhöhe” (Grenadierhøjen) og ”Kinderheimhöhe” (Børnehjemshøjen).

6. -Freiwilligen Sturmsbrigade ”Langemarck”, som egentlig var på vej for at forstærke forsvaret af Narva, lå allerede i stilling ved ”KinderheimHöhe”.

Kampstilling ved KinderheimHöhe

I forreste forsvarslinie blev bl.a. 3. bataljon/”Danmark” indsat. Fjenden angreb den 26. juni 1944 om aftenen de danske stillinger med 5 kampvogne og afsiddet infanteri.

Fjenden brød igennem, hvor et infanterikompagni fra den tyske krigsmarine var underlagt kommando af 3. bataljon/”Danmark”, for at forsvare en hovedvej i bataljonens ansvarsområde. Fjenden nåede helt frem til ”Kinderheimhöhe”, inden russerne blev kastet tilbage. Ud over 3. bataljon, kom også 2. bataljon/”Danmark” i kamp. Bataljonen gjorde store indhug i de angribende russiske styrker, men led også selv store tab.

Regiment 24 Danmark har netop genvundet sine skyttegrave.

Nye mål udpeges på kortet.

Under de hektiske kampe om Tannenbergstillingerne, 

Raketkastere i stilling ved Tannenberg.

blev næsten hele 3. bataljon udslettet. Regiment ”Danmark” fik tilført nyt personel af omstrejfende enheder, heriblandt frivillige estere, politisoldater m.v.
Kampene om Narva rasede i yderligere nogen måneder, uden de lykkedes russerne at bryde igennem.

SS-Obergruppenführer Felix Steiner roste Regiment 24 danmarks
indsats med denne fjernskrivermeddelelse.
(Tryk på meddelsen for større tekst)

Den 22. september 1944 fik III. (germanischen) Panzer Korps ordre til at trække sig sydpå og gå i stilling nordøst for Riga i Letland.
Kort efter stillingsindtagelsen, fik man kontraordre og rykkede til stillinger sydøst for Riga, og her standse den russiske fremrykning.

Den 23. september 1944 startede Rivision ”Nordland” et modangreb, hvor Regiment ”Danmark” var forreste enhed.
Angrebsmålene var byerne Lidakas og Vaici samt skovområderne på østsiden af floden Kekãva. Angrebet blev støttet af Division Nordland”´s artilleriafdeling.
Regiment ”Danmark”´s 3. bataljon angreb via Regimentets venstre flanke Lidakas og erobrede byen efter heftige nærkampe. 
6. og 11. kompagni skulle rense området ved floden der løb ved Kekãva, men dette blev umuliggjort p.g.a. kraftig fjendtlig ild.
Enheder fra 14. Panzer Division og Stuka styrtbombefly angreb og drev russerne tilbage, hvorved 3. bataljon igen kunne forcere og indtage de de udpegede mål. 
2. bataljon havde under angrebet støttet 3. bataljon, men var, bortset fra 6. kompagni, ikke de afgørende kræfter i angrebet.

Kommentar.
Hvislæserne undrer sig over at 1. bataljon fra Regiment ”Danmark” ikkenævnes herunder eller i de efterfølgende kampe, så skyldes det atbataljonen, sammen med 1. bataljon fra Regiment ”Norge”, var blevetforflyttet til division ”Wiking”, hvor de forblev til krigensafslutning.

Andre enheder, bl.a. Regiment ”Norge” og -Panzer Abteilung 11 ”Hermann von Salza”, angreb og besatte de øvrige udpegede mål.

Panther kampvogn fra -Panzer Abteilung 11 ”Hermann von Salza”

En ret ”dyr” kamp var overstået og den havde kostet omkring 300 døde og sårede.
Efter at frontafsnittet var blevet stabiliseret, blev III. (germanischen) Panzer Korps afløst og beordret videre til et område i nærheden af byen Tukums.

28. september 1944 var III. (germanischen) Panzer Korps klar i de nye forsvarsstillinger.

Den 30. september 1944 blev de nye stillinger angrebet af russerne, men man holdt stand i adskillige dage.

Den 6. oktober 1944 rykkede hele Hærgruppe Nord, som III. (germanischen) Panzer Korps tilhørte, til forsvarsstillinger i den vestlige del (Kurland) af Letland.

Regiment 24 Danmarks kampe i Kurland

Den 10. oktober 1944 nåede de russiske styrker havnebyen Klaipeda og Hærgruppe Nord var dermed afskåret fra videre tilbagetrækning mod vest.

Den 12. oktober 1944 var III. (germanischen) Panzer Korps på plads i den sydlige del af Kurlandlommen.

Den 15. oktober 1944 havde division ”Nordland” og ”Nederland” brigaden etableret en fælles forsvarslinie fra nord til syd i det vestlige Letland.
Fra nord til syd var enhederne placeret i rækkefølgen: 2. bataljon/”Norge” - 3. bataljon/”Norge” - 2. bataljon/”Danmark” - 3. bataljon/”Danmark” – Pioner bataljon 54 - 2. Regiment/ 49 ”De Ruyter” - 3. Regiment/ 49 ”De Ruyter” – Kampfgruppe ”Aigner. 

Kommentar.
-Kampfgruppe ”Aigner" bestod af alle tilbageværende kampduelige enheder fra ”Nederland” brigaden.

16. oktober 1944 blev Regiment ”Norge” og Regiment ”Danmark” angrebet, og fjenden brød igennem i forsvarsrummet mellem 2. og 3. bataljon fra Regiment ”Norge”.
Regiment ”Danmark” blev ligeledes hårdt ramt, men her lykkedes det ikke fjenden at bryde igennem og de trak sig i stedet tilbage.
Senere på dagen kom atter et angreb, som det igen lykkedes Regimentet at kaste, da man havde indsat alt rådigt personel i kampen, inkl. De sårede der ellers var trukket væk fra hovedkamplinien.
I løbet af natten ankom der forsyninger og ammunition frem til de danske enheder og de sårede blev atter trukket væk fra frontlinien.

Regiment 24 Danmarks hovedforbindeplads.

Den 17., 18. og 19. oktober 1944 blev de danske enheder atter angrebet, hvorefter frontafsnittet blev roligt.

Først den 23. oktober 1944 skete der igen noget. En mindre russisk kampenhed slap igennem forsvarslinien mellem 2. og 3. bataljon fra Regiment ”Danmark”.

Chefmøde ved -Panzer Aufklärungs Abteilung 11

Et forsøg fra 3. kompagni/-Panzer Aufklärungs Abteilung 11 (bestående hovedsagligt af svenskere) på at kaste fjende tilbage mislykkedes.

Svenskeren Hans-Gösta Pehrsson

Per Sørensen fra 2. bataljon fik ordre på at samle en kampgruppe og lukke hullet mellem 2. og 3. bataljon, hvilket dog også mislykkedes.

Først den 26. oktober 1944 lykkedes det, ved hjælp af 2. bataljons reservestyrke, at lukke hullet, så forsvarslinien atter var intakt mellem de to bataljoner.

Den 27. oktober 1944 blev frontafsnittet beskudt af over 2.000 stykker artilleri og efterfulgt af et angreb fra Den Røde Hærs 45. Gardist Hær og et kampvogns korps.
Regiment ”Norge” var den første enhed der ikke kunne holde stillinger og dermed blev nødt til at trække sig tilbage.
Regiment ”Danmark” blev den næste enhed der måtte opgive forsvarskampen og rykkede tilbage til trods for at Regimentschefen (Albrecht Krügel) havde give sine bataljonschefen ordre på at forblive i stillingerne.

Regiment 24 Danmarks bataljonsadjudant skriver melding.

Senere måtte Regimentschefen erkender, at såfremt Regimentet i skulle blive udslettet, var tilbagetrækning den eneste løsning. Den officielle ordre til tilbagetrækning blev givet og den 28. oktober 1944 om eftermiddagen havde hele Regimentet, med russerne lige i hælene, trukket sig tilbage til byen Purmsãti.
Russerne nåede at besætte banegården i Purmsãti inden det lykkedes Regiment ”Danmark” at standse deres fremrykning.

Den 29. – 31. oktober 1944 var der hårde kampe om byen, uden det dog lykkedes russerne at erobre den.

De sidste par måneders hårde kampe havde kostet hele den tyske styrke (Hærgruppe Nord) i Kurlandlommen dyrt. Ca. 70.000 døde og sårede og man antog at fjenden havde mistet ca. 10 gange så mange. Til trods for de mange fjendtlige tab, var Den Røde Hær stadig en frygtindgydende modstander.

III. (germanischen) Panzer Korps. Kampudsnit.

Perioden november - december 1944 forløb relativt roligt, hvor Regiment ”Danmark”´s største aktiviteter var udsendelse af snigpatruljer for at lokalisere fjendens stillinger.

Den 9. januar 1945 blev byen udsat for et kraftigt morterangreb, der dog kun gav få tab.

Den 12. januar 1945 blev Per Sørensen udnævnt til bataljonschef for 2. bataljon/”Danmark”.

Den 20. januar 1945 satte russerne et nyt storangreb ind, hvor bl.a. 3. bataljon/”Danmark” blev angrebet i bataljonens nye stillinger syd for Priekule.

Først omkring den 24. januar 1945 fik Regimentet et pusterum, da 14. Panzer Division ankom til Regimentets forsvarsrum.

Efter det sidste slag, blev det besluttet at flytte hele III. (germanischen) Panzer Korps tilbage til Tyskland for at blive genopstillet med nyt mandskab, materiel og køretøjer.

Stort set alle enheder i korpset var blevet reduceret til næsten ingen ting. Eksempelvis havde 6. kompagni/”Danmark” kun 6 mand tilbage og 7. kompagni/”Danmark” havde 1 officer og 14 mand tilbage. Et kompagni består normalt af ca. 100 mand, så det var alvorlige tab der var tale om.
I ly af mørket trak III. (germanischen) Panzer Korps sig væk fra frontafsnittet i Kurland og forskød til havnebyen Liepãja, for at blive sejlet til Stettin.

Den 2. februar 1945 sejlede Regiment ”Danmark” væk fra Kurland.

Skibstransport fra Kurland til Pommern i Tyskland.

Regiment 24 Danmarks kampe i Pommeren

Under opbygningen af III. (germanischen) Panzer Korps skifter korpset chef. Felix Steiner erstattes af hærofficeren Martin Unrein.
Efter at have modtaget nyt personel, materiel og køretøjer, blev III. (germanischen) Panzer Korps forflyttet til Pommern, hvor Regiment ”Danmark” den 16. februar 1945 kommer i kamp, som fortsætter frem til omkring den 28. februar 1945.

Natten mellem den 1. og 2. marts 1945 trækker Regiment ”Danmark” sig tilbage til byen Dahlow.

2. marts 1945 blev dele af Regiment ”Danmark” involveret i kampe om en bro i byen Büche. Broen blev erobret og holdt til den 3. marts 1945, hvor en russisk kampvognsenhed angreb byen.
Enhederne fra Regiment ”Danmark” kunne ikke holde byen og måtte igen trække sig tilbage.

Den 5. marts 1945 om morgenen nåede dele af Regiment ”Danmark” byen Wittenfelde, hvor de begyndte at grave sig ned. De øvrige dele af Regimentet var spredt rundt omkring i kampområdet.

Den 6. marts 1945 lå Per Sørensen med 2. bataljon/”Danmark” i byen Massow (Maszewo), hvor bataljonen og andre enheder i området, fik ordre på at holde stillingerne. Under hårde kampe blev stillingerne holdt og den 7. marts 1945 fik enhederne ordre på at trække sig ud af stillingerne og forskyde til byen Resehl, hvor der skulle oprettes en ny forsvarslinie. 2. bataljon/”Danmark” var den første enhed der nåede byen. Bataljonens 5. og 7. kompagni fandt i byens sydkant en russisk enhed på omkring 60 mand. 7. kompagni iværksatte et angreb og udslettede totalt den russiske styrke.

Den 8. marts 1945 kl. 02.00 om morgenen rykkede 2. bataljon/”Danmark” ind i byen Lüttgenhagen, hvor bataljonen blev underlagt 23. -Freiwilligen Panzergrenadierdivision ”Nederland”. 2. bataljon/“Danmark“ blev beordret til byen Christinenberg for at indrette stillinger ved søen Damm. Damm skulle være en del af den planlagte nye Altdamm forsvarslinie. Stillingerne blev indtaget kl. 07.00 om morgenen.
Fem timer senere blev de nye stillinger angrebet af en stærk russisk styrke.

Den 9. marts 1945 blev alle enheder trukket ud af forsvarsområdet foran Altdamm forsvarslinien.

Den 10. marts 1945 fortsatte de russiske angreb, men de tyske styrker til stadighed forsøgte at forstærke Altdamm forsvarslinien.

Den 15. marts 1945 erobrede russerne banegården i Altdamm.

Den 16. marts 1945 samlede Regimentschefen Albrecht Krügel resterne af 2. bataljon/”Danmark” og Regimentets maskinpistoldeling (19 mand i alt) og ledede selv et modangreb mod banegården. Under angrebet blev Krügel dræbt og de overlevende soldater trak sig tilbage.

-Sturmbannführer Albrecht Krügel og adjudant Ternedde uddeler ordner til nogle af Regiment 24 Danmarks soldater

De næste to dage rasede kampene om Altdamm og den 17. marts 1945 blev kompagnichefen for 11. kompagni/3. bataljon/”Danmark” dræbt. Resterne af hele Regiment ”Danmark” blev samlet under kommando af Rudolf Ternedde. Styrken, der nu kun var på et halv hundrede mand, holdt Altdamm ind til den 19. marts 1945. Om natten rykkede de i retning mod Berlin.
Da de kom til motorvejsbroen over floden Oder, havde de mistet yderligere 6 mand. Efter passagen af motorvejsbroen blev denne sprængt i luften.

Rudolf Ternedde

Se oversigtskort ved at trykke her.

Regiment 24 Danmarks kampe i Berlin

Division ”Nordland” fik i området vest for Bad Freienwalde tilført nyt mandskab, materiel og køretøjer. Regiment ”Danmark” lå i byen Hohenladin, hvor Regimentet modtog sine forstærkninger.

I midten af april 1945 tilgik der Regimentet et stort antal soldater, der var færdigbehandlet på lazaretter/hospitaler. Regiment ”Danmark” var nu igen oppe på næsten normal krigsstyrke.

Den 16. april 1945 blev division ”Nordland” beordret tilbage til frontlinien, som nu lå øst for Berlin. Samme dag startede den russiske Marshall Zhukov sin Berlinoffensiv.

Zhukov

Natten mellem den 16. og 17. april 1945 blev hele III. (germanischen) Panzer Korps sat ind i kampen om at stoppe den russiske fremrykning. Hele korpset, inkl. Regiment ”Danmark”, kæmpede nådesløse kampe frem til den 22. april 1945.

Den 22. april 1945 var Division ”Nordland” blevet presset helt tilbage til Tiergarten i selve Berlin. Division ”Nordland” blev nu opdelt i mindre kampgrupper og man gjorde klar til den endelige kamp om Berlin.

Slaget om Berlin.

Regiment ”Danmark” blev sendt til Oberschönweide, hvor ordren lød på at holde et brohovedet lige på den anden side af floden Spree.
Regiment ”Danmark” afviser to fjendtlige angreb, hvorefter russerne iværksætter et kraftigt artilleribombardement af Regimentets stillinger. Regimentet trækker sig tilbage over broerne, hvorefter de sprænger disse.

Russisk artilleri

Per Sørensen er nu Regimentschef og fører Regimentet ind gennem den sønderskudte by Niederschönweide. Efter svære kampe i område omkring Niederschönweide, presses Regimentet (som nu kun var en mindre kampgruppe) tilbage over kanalen Landwehr og går i stilling ved en banegård. Kampgruppe Sørensen holder stillingerne ved banegården og en nærliggende S-Togs station (undergrundsbane).
På et tidspunkt sidder Per Sørensen i en lygtepæl og observere fjendens bevægelser. Pludselig falder han død til jorden.
Se oversigtskort over kampene. Tryk her.

Kommentar.
En kilde oplyser at han er ramt i hjertet af en russisk snigskytte, en anden oplyser at han er ramt i baghovedet, skudt af en af sine egne.
Hvad der er den rigtige historie bag Per Sørensen død vil nok aldrigblive opklaret. Fakta er dog, at under krigens sidste dage (ikke kun iBerlin), blev adskillige tyske officerer skudt af deres egne, da demenige soldater ikke længere ønskede at forsætte krigen. Her skal manogså huske, at soldater fra Waffen-SS i mange tilfælde kæmpede sideom side med bl.a. almindelige soldater fra Hæren.
Skuddet i baghovedet, hvis det er den rigtige historie, kan lige sågodt være blevet affyret af en soldat fra Hæren, en soldat fra Volkssturm(gamle mænd), en"soldat"fra Hitler Jugend/Deutsche Jungfolk(10 - 18 årigedrenge), som en Waffen- soldat.

Volkssturm

Berlin den 20. marts 1945 (ved Hitlers Rigsbygning). 

Kommandoen over resten af Regiment ”Danmark” overtages af kompagnichefen for 14. kompagni/3. bataljon/”Danmark”.

Den 26. april 1945 bliver de fleste af de overlevende i Division ”Nordland” trukket tilbage til hjertet af Berlin, hvor dele af divisionen får til opgave at forsvarer Hitlers Rigsbygning.
Regiment ”Danmark” opstilles nu som en ny kampgruppe, bestående af omkring ca. 100 mand fra transport- og støtteenheder samt lettere sårede soldater. Kommandoen over Regimentet tilfalder signalofficer SS-Untersturmführer Bachmann fra 2. bataljon/”Danmark”.

Den 27. april 1945 stormer russiske styrker ind i den centrale del af Berlin.

Den centrale del af Berlin
(tryk på kortet)

Kampgruppe Bachmann og alle de tilbageværende danske soldater kæmper nu ved Belle Alliance pladsen i Berlin.

Den 28. april 1945 kæmper de danske soldater på Friedrich Strasse og ved S-Tog stationen i Koch Strasse. Senere på dagen falder Bachmann og kommandoen overtages af SS-Sturmbannführer Ternedde. Resterne af Regiment ”Danmark” mødes med resterne af Regiment ”Norge” ved Berlins Rigsbank, hvor kampene fortsætter.
Se oversigtskort over kampene. Tryk her.

Den 30. april 1945 var alt kaos. De danske soldater bliver under de hårde kampe opløst i mindre grupper. Nogen fortsætter kampene, andre forsøger at flygte ud af de få kvadratkilometer af Berlin der stadig er på tyskernes hænder. Om aftenen får Regimentschefen (Ternedde) nyheden om Hitlers død og får ordre på at bryde ud af Berlin med hvad der er tilbage af Regiment ”Danmark” og Regiment ”Norge”. Problemet for Regimentschefen er bare, at han ikke ved hvor alle hans (spredte) styrker befinder sig.
Se oversigtskort over kampene. Tryk her.

Ødelagt Schutzenpanzerwagen fra Division Nordland i Berlin.
Den døde soldat til højre skulle være en svensker.

Efter midnat den 1. maj 1945 begyndte den desperate flugt ud af Berlin. Da dagslyset kom den 1. maj 1945, forsøger man at gemme sig for de russiske styrker. Forsvaret af Berlin var slut for de danske soldater. Ingen ønskede at kæmpe mere. Flere smider deres SS-uniformer og medaljer og tager almindelige hæruniformer på. Andre forsøger at finde civile klæder.

Marshall Zhukovs
Berlinoffensiv er slut.
Hammer og segl vejer
dem 1. maj 1945 over Berlin.

De næste par dage slap et ukendt antal danskere ud af de sønderskudte Berlin, nogle blev fanget af englænderne, andre af russerne og et ukendt antal danskere døde under udbrudsforsøget.

Kampvognsvrag ved Berlins Reichtag.

1. bataljon/”Danmark”, som var afgivet til division ”Wiking”, overgav sig den 8. maj 1945, sammen med 1. bataljon/”Norge”, til amerikanske styrker i Østrig.

I fangenskab og med dystre udsigter

Regiment 24 ”Danmark” eksisterede ikke længere.