5. SS Panzer Division "Wiking"

Kampene i øst
Kort før angrebet på Rusland (operation Barbarossa), blev divisionen (ca. 20.000 mand) med flere tusinde køretøjer flyttet til opmarchområde i nærheden af Lublin.
Tre hærgrupper (Nord, Midte og Syd) skulle angribe Rusland den 22. juni 1944 og divisionen blev tilknyttet Hærgruppe Syd.
Først den 1. juli 1941 fik Division "Wiking" ordre på afmarch, hvor angrebsmålet var byen Tarnopol ca. 150 KM inde i Rusland.
Efter kampene ved Tarnopol, angreb divisionen (med Regiment "Germania" og Regiment "Westland") den 6. juli 1941 byerne Satanov og Gussjatin (sydøst for Tarnapol).
I første halvdel af juli nåede Division "Wiking", p.g.a. hård modstand, kun ca. 200 KM ind i Rusland, men de efterfølgende dage kunne man rykke yderligere 200 KM frem, da de russiske styrker trak sig tilbage mod Kiev.
Division "Wiking" blev nu sat helt i front og kæmpede de efterfølgende dage hårde kampe mod russiske panser- og infanteristyrker.
Regiment "Nordland" deltog ikke i disse kampe, da regimentet var midlertidigt overflyttet til III Panzerkorps som forstærkning.
Frem til august 1941 deltog divisionen i den tyske fremrykning mod sydøst, hvor Hærgruppe Syd efterhånden havde omringet to russiske armeér ved byen Uman.
Division "Wiking" blev flere gange udsat for angreb af russiske styrker der forsøgte at kæmpe sig ud af denne omringning.
Siden felttogets start den 22. juni 1941 og frem til medio august 1941, mistede divisionen ca. 400 mand og havde ca. 1.400 sårede.
Herefter blev divisionen indsat i kampene om at danne brohoveder ved floden Dnepr.
Ultimo september 1941 gik Regiment "Nordland" over Dnepr og ca. 4 dage senere fulgte resten af Division "Wiking" efter.

Fronten ved floden Dnejpr.

Frem til slutningen af september deltog divisionen i heftige kampe.
I sær Regiment "Nordland" blev hårdt ramt (11 dages konstant artilleribeskydning) og 26 danskere døde og 38 blev såret.
Den 18. september 1941 blev Kiev erobret og Division "Wiking" kunne frigøres til andre opgaver.
Den 28.september 1941 angreb divisionen sammen med Panzergruppe 1 mod sydvest, hvor opgaven var flankesikring af angrebets østside.
Den 10. oktober 1941 angreb man videre østpå mod floden Don.
Efter et par dage gik angrebet mere eller mindre i stå p.g.a. vejret, der gjorde som godt alle veje ufarbare.
Herudover var forsyningsvejene blevet så lange, at der var udpræget mangel på brændstof og ammunition.
De hårde kampe siden Operation Barbarossas start, havde nu krævet over 1.000 faldne og ca. 3.000 sårede, hvilket svarede ca. til 20 % af divisionens samlede mandskab.
Selv om de faldne/de sårede og vejret havde mindsket divisionens kampkraft, lykkedes det den 20. oktober 1941 at erobre de udpegede angrebsmål.
Nyt angrebsmål (byen Rostov) blev udpeget for divisionen og den 23. oktober 1941 - efter at brændstof var tilgået - rykkede divisionen frem mod floderne Mius og Krypka.
Division "Wiking" fik igen flankesikringsopgaver og led i dette angreb i synderlige store tab.
Igen blev operationen bremset af mangel på brændstof, men i sær den begyndende russiske vinter satte en bremse på angrebets fremrykning.
Dette bevirkede, at der først den 17. november 1941, kom virkelig skred i angrebet.
Division "Wiking" blev udsat for kraftige modangreb og især Regiment "Westland" og Regiment "Nordland" blev hårdt ramt.
Trods kraftigere og kraftigere modangreb lykkedes det dog at indtage byen Rostov, men den 28. november 1941 måtte man p.g.a. et kraftigt angreb fra russisk side rømme byen.

Kolonne i Rostov.

Den 1. december 1941 blev bl.a. Division "Wiking" beordret til at trække sig tilbage til floden Mius, hvor man skulle gå i "vinterforsvar".
Vinterforsvarsstillinger var effektive og krigen nu "i stå" i mange måneder, hvor soldaternes "oplevelser" var at slå modangreb tilbage samt at "overleve" den russiske kulde, der i perioder nåede helt ned på minus 40 graders Celsius.
I løbet af vinteren 1941 og foråret 1942 tilgik der Division "Wiking" nyt mandskab, så divisionen næsten var "fuldtallig" igen.
Værst for Division "Wiking" var dog at de mistede køretøjer ikke var blevet erstattet, hvilket var medvirkende til at divisionen kunne virke som en fuldt motoriseret division.
Trods mange og kraftige russiske modangreb, lykkedes det frem til ca. marts 1942 at holde alle hærgruppens vinterforsvarsstillinger.
I foråret/forsommeren planlage (tyskere og russere) en sommeroffensiv, som man regnede med skulle afslutte krigen på østfronten.
Sommeroffensiven startede den 19. juli 1942, hvor angrebsmålet (igen) var Rostov. Den 23. juli 1942 blev de russiske forsvarsstillinger nedkæmpet og den 25. juli 1942 var stort set hele byen på tyske hænder.
Næste angrebsmål var mod sydøst, hvor de kaukasiske oliekilder skulle indtages.
Russerne trak sig (frivilligt ?) tilbage og Division "Wiking" rykkede på 14 dage næste 400 KM frem uden at møde væsentlig modstand.
Den 10. august 1942 blev de første oliekilder erobret, men stort set alle oliekilder var blevet sprængt i luften under den russiske tilbagetrækning.
Division "Wiking" (og andre enheder) fik herefter ordre på at rykke frem mod Sortehavet til den russiske flådebase Tuapse.
Fremrykningen ville betyde, at divisionen bl.a. skulle igennem høje bjerge og ad smalle veje, hvilket ville blive besværligt for divisionens næsten 2.000 køretøjer.
De næste 4 uger fik Division "Wiking" således bevogtningsopgaver (i Maikop-området) i stedet for, mens bjergtropper fra andre enheder rykkede frem mod Sortehavet. 

Kanonstilling bjergene.

Den 8. september 1942 bestemte OKW (Ober Kommando der Wehrmacht), at 1. Panzerarmé skulle have to divisioner underlagt sig som forstærkning, hvoraf den ene blev Division "Wiking".
Den 16. september 1942 blev divisionen transporteret med jernbane gennem de erobrede områder og frem til de vigtige pas gennem Kaukasus.
Den 26. september 1942 gik angrebet mod de vigtige pas i gang, men da passene gav gode forsvarsstillinger til russerne, blev angrebene ufattelig blodige, hvilket i sær gik ud over Regiment "Nordland".
Angrebet første mål (Malgobek) blev erobret den 6. oktober 1942, hvorefter angrebet gik i stå p.g.a. den hårde modstand.
I november blev Division "Wiking" flyttet fra Malgobek-området. Divisionen var nu mere eller mindre "nedslidt", da divisionens kampe havde betydet ca. 3.600 døde og 10. - 12.000 sårede.
De næste to måneder var Division "Wiking" flankesikring på 1. Panzerarmés vestlige flanke og alt forløb relativt roligt.
Den 24. december 1942 blev 1. og 2. bataljon fra Division "Wiking" flyttet nordpå pr. jernbane til arméens bagland for at forsvare dette område mod russiske enheder, der var brudt ud fra Stalingrad.
Lige før årsskiftet til 1943 blev Division "Wiking" flyttet nordpå fra Kaukasus, til sydvest for Stalingrad (Kalmyksteppen), hvor opgaven var at blokere for russisk fremmarch mod Rostov.
Kampene på Kalmyksteppen varede frem til februar 1943, hvorefter Division "Wiking" blev flyttet tilbage over Don floden.
I februar 1943 standsede Division "Wiking" og to panserdivisioner de fremrykkende russiske styrker, hvorefter der var "ro" på fronten frem til april 1943.
Division "Wiking" blev sendt i hvilestillinger, hvor enheden fik nyt erstatningsmandskab og erstatningskøretøjer (styrken var nu nede på ca. 5.000 mand).
Under hvileperioden blev Regiment "Nordland" flyttet væk fra østfronten, hvorved også en stor del af danskerne forsvandt fra østfronten.
Regiment "Nordland"s 1. og 2. bataljon blev sendt til øvelsespladsen Grafenwöhr, hvor de danske og norske frivillige skulle danne grundstammen i opstillingen af en ny division (Division "Nordland") under III Germanske Panzer Korps.
Regiment "Nordland"s 3. bataljon, der hovedsageligt bestod af finske soldater, blev sendt hjem til Finland (på anmodning fra den finske regering).
Den 12. maj 1943 blev Regiment "Nordland" opløst.
Omkring 180 danskere forblev dog i Division "Wiking", da de gjorde tjeneste i andre regimenter i Division "Wiking". Hovedparten af disse gjorde tjeneste i Regiment Germania.
Resterne af Division "Wiking" forblev på østfronten frem til januar 1944, hvor Division "Wiking" og syv andre divisioner blev omringet af russerne i den såkaldte Tjerkassy kedel.
I begyndelsen af februar 1944 forsøgte de indesluttede divisioner at bryde ud af kedlen. 50.000 tyskere døde i kampe i kedlen og ca. 30.000 tyskere undslap under hårde kampe.
Division "Wiking" var spydspids i disse kampe og det var måske derfor at kun ca. 4.500 mand fra Division "Wiking" overlevede udbrudsforsøget.
Division "Wiking" blev herefter sendt til genopstilling i Polen, hvor divisionen var i ca. 3 måneder.
De russiske fremrykninger gjorde herefter, at Regiment Westland og Regiment Germania blev indsat i kampene om byen Kowel (i Polen).
Division "Wiking" deltog herefter i det ene slag efter det andet og uden hvilepauser, bl.a. i kampene om Warszawa.
I januar 1945 blev bl.a. Division "Wiking" sendt til Ungarn, for at undsætte det omringende Budapest.
Division "Wiking" var i denne periode underlagt IV Panzer Korps. 
Korpset blev forstærket med ekstra mandskab og våben, bl.a. med 1. bataljon fra det nyoprettede SS Panzer Granadier Regiment 24 Danmark. 
Tre angreb på Budapest blev forsøgt, men da ingen af den lykkedes, blev undsættelsesforsøget opgivet.
Division "Wiking" sidste måneder i krigen var herefter en lang tilbagetrækning til Østrig, hvor Division "Wiking" i maj 1945 overgav sig til de amerikanske styrker.