|
Torsdag
den 14. marts 1940. indfinder den tyske militærattache Renthe-Fink sig
hos P. Munch i udenrigsministeriet og afleverer sine akkreditiver
med store krav til regeringen, så alvorlige, at statsminister Thorvald
Stauning indkalder sine ministre til et hastemøde samme dag.
Foruden
statsministeren deltager forsvarsminister Alsing
Andersen, finansminister Vilhelm
Buhl, udenrigsminister P. Munch,
folketingsmedlem Julius Bomholt
menes at have deltaget og justitsminister Svend
Unmack Larsen. Situationen er kritisk.
Undervejs
i forhandlingerne bliver man enige om, at følge de tyske krav og om, at
den mangeårige radikale diplomat og tidligere udenrigsminister Erik
Scavenius, som gennem en årrække har oparbejdet et godt forhold til
Tyskland, er den rette mand, at sende ned til forhandlingerne med von
Ribbentrop, men Scavenius afslår, med det resultat, at P. Munch selv må
drage afsted.
_________
Klokken
4.00. Palmesøndag morgen den 17. marts, altså 3. uger før den tyske
besættelse, mens det endnu er mørkt, ankommer en bil til Kastrup
Lufthavn. I vognen sidder udenrigsminister Peter Munch sammen med
efterretningsofficererne Gyth og Mørch fra hhv. politiet,s og
forsvaret,s efterretningstjenester.
På startbanen venter et tysk fly af mærket Fiesel-Storch. De tre mænd går ombord, og maskinen letter. Samtidig
hermed, får officeren Ernst Momme ordre fra Rigs-og
SS-fører Heinrich Himmler om,
at afhente tre unavngivne personer på flyvepladsen
i Rostock.
Under
landingen er det mørkt. Chaufføren gør honnør, og præsenterer sig
med navn og rang. Derefter køres der direkte til en villa i nærheden
af Steintor i Rostocks udkant.
Indendørs-
bag mørklægningsgardiner, hilses delegationen velkommen af
udenrigsminister von Ribbentrop som byder på et glas champagne, før
man sætter sig til forhandlingsbordet.
Ribbentrop
indleder med et: Som d,Herrer
velsagtens ved, har Tyskland været i krig med England og Frankrig siden
september ifjor. De ved sikkert også, at englænderne har landsat
tropper i Norge. Af samme grund er det tvingende nødvendigt for os, at
besætte Norge hurtigt muligt, for dermed at hindre englænderne i at
bide sig fast deroppe. Dette- mine herrer, er årsagen til vort møde!
Han
fortsætter: De kender sikkert også
vor store militærstrateg general Claus von Clausewitz læresætning om,
at den korteste vej til målet er den lige linie. Den lære agter vi at
efterleve. I denne sag betyder det ganske enkelt: Vi skal have uhindret
transit gennem Deres land for vore tropper mod målet- Norge den 9.
April. En offensiv under kodenavnet Weser-Übung.
I den forbindelse kræver vi også uhindret gennemsejling for
vor krigsmarine i de indre danske farvande. Endvidere forpligter den
danske regering sig til kun at indkalde et minimum af militære styrker
og være opmærksom på, at ingen tysk soldat mister livet under
operationen! Hertil kommer kravet om, at Danmark, som et minimum,
stiller 60.000 borgere til rådighed for Tyskland,s arbejdsmarked,
frivilligt- eller tvunget, til erstatning for vore soldater ved
fronterne!
Kravene
imødekommes af P. Munch, og man aftaler datoen for besættelsen til
natten mellem den 8. og 9. april 1940. Meningen er: Det skal se
ud som
en overrumpling. Af samme
grund må kongehuset ikke adviseres!
Derefter
laves udkastet til Kong Christian den Tiendes "Oprop"om, ikke at provokere besættelsesmagten, og
bevare ro og orden! Aftalerne underskrives af Ribbentrop og
Munch. Senere kontrasigneres aftalen af Thorvald Stauning med et TH.S.
_________
Mødet
er slut. Munch, med følge, er parate at returnere til København, men får
den kedelige besked at tage toget, for intet fly er disponibelt...
Den
følgende dag, omkring middag, ankommer en træt delegation til
Christiansborg. Her besluttes det, at overdrage Carl
Allers Etablissement trykningen af
kongens opråb om at iagttage ro, og udvise loyal optræden over
for enhver, der har en myndighed at udøve. Plakaten/ flyvebladet
udgiver sig for at være et budskab fra Majestæten, men er udfærdiget
bag kongens ryg! Samtidig hermed overdrages Carl
Aller også trykning af forskellige
rationeringsmærker.
Få
dage senere modtager landets politimestre "Opropet"
med indlagte instrukser i forseglede kuverter. Seglet må først brydes
tidligst klokken 6. morgen den 9. april.
Fejltrykket
/"Opropet" er en
bevidst afledningsmanøvre, med det ene formål: Befolkningen
skal tro, at tryksagen er
fremstillet i Tyskland.
Den
3. april 1940. udleverer krigsministeriet,s (nu forsvarsministeriet)
direktør, generalmajor von Stemann en opgørelse over de danske militære
stillinger til den tyske gesandt og militærattache Cecil von Rente-Fink,
som på det tidspunkt ikke kender
til Rostockaftalen af 17. marts.
Den
8. april 1940, dagen før besættelsen, kalder udenrigsminister Peter
Munch den tyske Rente-Fink til sig. På regeringens
vegne lover han gesandten, at Danmark vil kapitulere under protest, som underforstået
ikke skal tages alvorligt.
Altså
omkring 12. timer før regeringens og kongens
officielle beslutning om kapitulation foreligger, lover Munch, at dét
skal ske, som faktisk sker dagen efter. Samme dag aftaler danske admiral
Rechnitzer og hans tyske kollega storadmiral Erich Raeder at samordne
slagets gang!
_________
Klokken
12. middag udsteder forsvarsminister Alsing Andersen følgende ordre: Hvad
der end sker, må Københavns Luftværnskorps ikke etableres.
Samme
aften går luftværnssoldaterne til ro for natten, med dørene låste,
udefra! Først klokken
8.00 den 9. april bliver dørene igen åbnede.
Flakfortets
mandskab får tildelt en orlov, og samtidig hermed sendes
Middelgrundsfortets skydekyndige i
land.
En
halv time før den
tyske besættelse af landet, lader den danske admiral Rechnitzer Holmens
Bastion kapitulere.
Et
tysk troppetransportskib går på grund i Storebælt. Dets kaptajn indfører
i sin logbog:
Das
Linienschiff Schleswig-Holstein lief am 9.4.1940 etwa um 3.00 auf Grund.
Beinahe gegen 4.00 uhr wurden von der Kommandobrücke aus 2. dánische
Torpedobootszerstörer gesichtet, die unser Schiff hilfen und begleiten
ins Hafen!
_________
Omkring
klokken 6. morgen den 9. april 1940. lægger et skib fra det tyskejede
danske kulfirma KKKK (Københavns Kommunale Kul Kompagni) til kaj og
losser. Ikke kul, men soldater!
Snart efter er Kastellet indtaget, uden
kamp!
Klokken
8.00 ses Carl Allers "Oprop"på ethvert gadehjørne, og dalende ned fra tyske
kampfly. ( utroligt -så
hurtigt man kunne trykke dengang ..)
Klokken
9. 00- samme dag, stormer tyske soldater Amalienborg Slot. De modtages
af skarpe skud fra livgarden og politi. Netop fordi, kongehuset ikke var
orienteret om Rostockaftalen!
I
sin egenskab af chef for grænsegendarmeriet giver Vilhelm Buhl, dagen før
besættelsen, ordre til at korpset ikke måtte skyde natten mellem den
8. og 9. april. Alligevel mistede 16. danske soldater livet.
________
Den
tyske krigsmarine strøg uhindret op gennem bælt og sund. Samtidig
hermed drog landtropper i tusindvis fra grænsen til Frederikshavn,
hvorfra de udskibedes til Norge.
Som
tak for sin enestående indsats blev
forsvarets øverstbefalende general Ebbe Gørtz, efter besættelsens ophør,
forfremmet til generalløjtnant og dekoreret.
________
Den
øverstbefalende for besættelsesmagten, general Leonard Kaupisch,
flytter ind på Hotel d. Angleterre. Herfra rapporterer han til Himmler: Das dänische Volk und die Wehrmacht wurden überrumpelt!
Havde
Kong Christian den Tiende kendt til besættelsens rette sammenhæng,
ville han uden tvivl have stillet de ansvarlige ministre for rigsretten
tiltalt for højforrædderi! Men det
var borgere
man udskreg som
"Landsforrædere" og mange blev dømte!
Indrømmet:
Selvfølgelig var det godt for Danmark, at Tyskland tabte krigen og- at
Danmark på mærkværdig vis, blev anerkendt som en "loyal krigspartner"
af De Allierede. Men æren for at Danmark ikke led den samme skæbne som i
andre tyskbesatte lande, tilhører ene og alene daværende stats- og
udenrigsminister Eric Scavenius og hans diplomatiske evner.
Et
gammelt ordsprog siger, at det frygtelige ved sandheden ér: at søger
man den, så finder man den også!
Hvorfor
blev landets mest forhadte mand ( Scavenius ) ikke dømt som landsforrædder
efter besættelsen? På
trods af partifællesskabet var Munch og Scavenius ikke venner. Noget-
der senere mundede ud i en landsforrædderianklage. Den kørte mod Erik
Scavenius indtil 1948, hvor Hans Hedtoft overtog statsministerposten, og
sagen imod Scavenius afblæstes i al stilhed.
Den
15. juni 1945. nedsattes en Parlamentarisk
Kommision til undersøgelse af forholdene omkring den 9. april 1940.
Resultatet er sålydende:
Der er ikke, hvad angår de ledende ansvarliges stilling,
fremkommet nogetsomhelst, der kan begrunde, at nogen- det være sig en
minister eller ledende militær eller diplomatisk personlighed har gjort
sig skyldig i forhold af landsforrædderisk karakter. Det indsamlede
materiale viser, at der ikke kan være tale om at rejse rigsretsanklage
mod nogen minister for begivenhederne omkring 9. april. Undersøgelserne
har fortrinsvis koncentreret sig om udenrigsminister P. Munch og fhv.
forsvarsminister Alsing Andersens medvirken! citat
slut!
_________
I
november 1942. bliver Erik Scavenius både stats- og udenrigsminister.
Fordi han kender sine ministerkollegaer tager han en kopi af
"overrumplingsaftalen" som
værn, ifald nogen skulle falde ham i ryggen efter krigen. En
disposition, der viste sig klog.
Scavenius
bad Hans Hedtoft
læse indholdet af
overrumplingsaftalen, samt
efterretningsofficerernes beskrivelse
af rejsens forløb, med
det resultat,
at sigtelsen mod
ham for landsskadelig virksomhed blev
frafaldet.
Historikeren
Frederik Dessau, udtalte for nogle år siden i DR: De fem forbandede år blev først forbandede i det øjeblik, det gik op
for befolkningen, at Tyskland ville tabe krigen!.
_________
Kilder: jeg henviser yderligere til bøgerne:
1 / Maskerne falder af Ole Hans Jensen, 1993. ISBN
87-89926-00-5
2 / Min tid, Vilhelm Leifer, 1987, ISBN 87-555-1111-2
3 / Konflikt – Spil i mørke, Jan Pieter Kardam, 1967 (bog
der blev forbudt og tilbagekaldt).
Frants Jensen, Esbjerg. 2006
FHJ@esenet.dk
|