|
Torsdag den 14. marts 1940. indfinder den tyske militærattache Renthe-Fink sig hos P. Munch i udenrigsministeriet
og afleverer sine akkreditiver med store krav til regeringen, så alvorlige,
at statsminister Thorvald Stauning indkalder sine ministre til et hastemøde
samme dag.
Foruden statsministeren deltager forsvarsminister Alsing Andersen, finansminister Vilhelm
Buhl, udenrigsminister P. Munch, folketingsmedlem Julius Bomholt menes at have deltaget og justitsminister Svend Unmack
Larsen. Situationen er kritisk.
Undervejs i forhandlingerne
bliver man enige om, at følge de tyske krav og om, at den mangeårige
radikale diplomat og tidligere udenrigsminister Erik Scavenius, som gennem
en årrække har oparbejdet et godt forhold til Tyskland, er den rette mand,
at sende ned til forhandlingerne med von Ribbentrop,
men Scavenius afslår, med det resultat, at P. Munch selv må drage afsted.
_________
Klokken 4.00. Palmesøndag morgen den 17. marts, altså 3. uger
før den tyske besættelse, mens det endnu er mørkt, ankommer en bil til
Kastrup Lufthavn. I vognen sidder udenrigsminister Peter Munch sammen med
efterretningsofficererne Gyth og Mørch fra hhv. politiet,s og forsvaret,s efterretningstjenester.
På startbanen venter et tysk
fly af mærket Fiesel-Storch. De tre mænd går
ombord, og maskinen letter. Samtidig hermed, får officeren Ernst Momme ordre fra Rigs-og SS-fører Heinrich Himmler
om, at afhente tre unavngivne personer på flyvepladsen i Rostock.
Under landingen er det mørkt. Chaufføren gør honnør, og præsenterer
sig med navn og rang. Derefter køres der direkte til en villa i nærheden af
Steintor i Rostocks udkant.
Indendørs- bag mørklægningsgardiner, hilses delegationen velkommen af
udenrigsminister von Ribbentrop som byder på et
glas champagne, før man sætter sig til forhandlingsbordet.
Ribbentrop indleder med et: Som d,Herrer velsagtens ved, har Tyskland været i
krig med England og Frankrig siden september ifjor.
De ved sikkert også, at englænderne har landsat tropper i Norge. Af samme
grund er det tvingende nødvendigt for os, at besætte Norge hurtigt muligt,
for dermed at hindre englænderne i at bide sig fast deroppe. Dette- mine herrer, er årsagen til vort møde!
Han fortsætter: De kender
sikkert også vor store militærstrateg general Claus von Clausewitz
læresætning om, at den korteste vej til målet er den lige linie. Den lære agter vi at efterleve. I denne sag
betyder det ganske enkelt: Vi skal have uhindret transit gennem Deres land
for vore tropper mod målet- Norge den 9. April. En offensiv under kodenavnet Weser-Übung.
I den forbindelse kræver vi også uhindret
gennemsejling for vor krigsmarine i de indre danske farvande. Endvidere
forpligter den danske regering sig til kun at indkalde et minimum af
militære styrker og være opmærksom på, at ingen tysk soldat mister livet
under operationen! Hertil kommer kravet om, at Danmark, som et minimum,
stiller 60.000 borgere til rådighed for Tyskland,s arbejdsmarked, frivilligt-
eller tvunget, til erstatning for vore soldater ved fronterne!
Kravene imødekommes af P. Munch, og
man aftaler datoen for besættelsen til natten mellem den 8. og 9. april
1940. Meningen er: Det skal se ud som en overrumpling. Af
samme grund må kongehuset ikke adviseres!
Derefter laves udkastet til Kong Christian den Tiendes "Oprop"om, ikke at provokere
besættelsesmagten, og bevare ro og orden! Aftalerne underskrives af Ribbentrop og Munch. Senere kontrasigneres aftalen af
Thorvald Stauning med et TH.S.
_________
Mødet er slut. Munch, med følge, er parate at returnere til
København, men får den kedelige besked at tage toget, for intet fly er
disponibelt...
Den følgende dag, omkring middag, ankommer en træt delegation til
Christiansborg. Her besluttes det, at overdrage Carl Allers Etablissement trykningen af kongens opråb om at iagttage ro,
og udvise loyal optræden over for enhver, der har en myndighed at udøve.
Plakaten/ flyvebladet udgiver sig for at være et budskab fra Majestæten,
men er udfærdiget bag kongens ryg! Samtidig hermed overdrages Carl Aller også trykning af forskellige
rationeringsmærker.
Få dage senere modtager
landets politimestre "Opropet" med indlagte instrukser i forseglede
kuverter. Seglet må først brydes tidligst klokken 6. morgen den 9. april.
Fejltrykket /"Opropet" er en bevidst afledningsmanøvre, med
det ene formål: Befolkningen skal tro, at tryksagen er
fremstillet i Tyskland.
Den 3. april 1940. udleverer krigsministeriet,s
(nu forsvarsministeriet) direktør, generalmajor von Stemann
en opgørelse over de danske militære stillinger til den tyske gesandt og
militærattache Cecil von Rente-Fink, som på det
tidspunkt ikke kender til Rostockaftalen af 17. marts.
Den 8. april 1940, dagen før besættelsen, kalder udenrigsminister
Peter Munch den tyske Rente-Fink til
sig. På
regeringens vegne lover han gesandten, at Danmark vil
kapitulere under protest, som underforstået
ikke skal tages alvorligt.
Altså omkring 12. timer før
regeringens og kongens officielle
beslutning om kapitulation foreligger, lover Munch, at dét skal ske, som
faktisk sker dagen efter. Samme dag aftaler danske admiral Rechnitzer og hans tyske kollega storadmiral Erich Raeder at samordne
slagets gang!
_________
Klokken 12. middag udsteder forsvarsminister Alsing Andersen
følgende ordre: Hvad der end sker, må
Københavns Luftværnskorps ikke etableres.
Samme aften går luftværnssoldaterne til ro for natten, med dørene låste, udefra! Først klokken 8.00 den 9. april bliver dørene igen åbnede.
Flakfortets mandskab får tildelt en orlov, og samtidig hermed sendes Middelgrundsfortets skydekyndige i land.
En halv time før den
tyske besættelse af landet, lader den danske admiral Rechnitzer
Holmens Bastion kapitulere.
Et tysk troppetransportskib går på grund i Storebælt. Dets kaptajn
indfører i sin logbog:
Das Linienschiff Schleswig-Holstein lief am 9.4.1940 etwa um 3.00 auf
Grund. Beinahe gegen 4.00 uhr wurden von der
Kommandobrücke aus 2. dánische
Torpedobootszerstörer gesichtet, die unser Schiff hilfen
und begleiten ins Hafen!
_________
Omkring klokken 6.
morgen den 9. april 1940. lægger et skib fra det tyskejede
danske kulfirma KKKK (Københavns Kommunale Kul
Kompagni) til kaj og losser. Ikke
kul, men soldater! Snart efter er Kastellet indtaget, uden kamp!
Klokken 8.00
ses Carl Allers "Oprop"på
ethvert gadehjørne, og dalende ned fra tyske kampfly. ( utroligt -så
hurtigt man kunne trykke dengang ..)
Klokken 9. 00- samme dag,
stormer tyske soldater Amalienborg Slot. De modtages af skarpe skud fra
livgarden og politi. Netop fordi, kongehuset ikke var orienteret om Rostockaftalen!
I sin egenskab af chef for grænsegendarmeriet giver Vilhelm Buhl,
dagen før besættelsen, ordre til at korpset ikke måtte skyde natten mellem
den 8. og 9. april. Alligevel mistede 16. danske soldater livet.
________
Den tyske krigsmarine strøg uhindret op gennem bælt og sund.
Samtidig hermed drog landtropper i tusindvis fra grænsen til Frederikshavn,
hvorfra de udskibedes til Norge.
Som tak for sin enestående
indsats blev forsvarets øverstbefalende general Ebbe Gørtz, efter besættelsens ophør, forfremmet til
generalløjtnant og dekoreret.
________
Den øverstbefalende for besættelsesmagten, general Leonard Kaupisch, flytter ind på Hotel d. Angleterre. Herfra rapporterer
han til Himmler: Das dänische Volk und die Wehrmacht
wurden überrumpelt!
Havde Kong Christian den Tiende kendt til besættelsens rette
sammenhæng, ville han uden tvivl have stillet de ansvarlige ministre for
rigsretten tiltalt for højforrædderi! Men det var borgere man udskreg som "Landsforrædere" og
mange blev dømte!
Indrømmet: Selvfølgelig var det godt for Danmark, at Tyskland tabte
krigen og- at Danmark på mærkværdig vis, blev
anerkendt som en "loyal krigspartner" af De Allierede. Men æren for at Danmark ikke led den samme skæbne
som i andre tyskbesatte lande, tilhører ene og alene daværende stats- og
udenrigsminister Eric Scavenius og hans diplomatiske evner.
Et gammelt ordsprog siger, at det frygtelige ved sandheden ér: at søger man den, så finder man den også!
Hvorfor blev landets mest
forhadte mand ( Scavenius ) ikke dømt som landsforrædder efter besættelsen? På
trods af partifællesskabet var Munch og Scavenius ikke venner. Noget- der senere mundede ud i en landsforrædderianklage.
Den kørte mod Erik Scavenius indtil 1948, hvor Hans Hedtoft overtog
statsministerposten, og sagen imod Scavenius afblæstes i al stilhed.
Den 15. juni 1945. nedsattes en Parlamentarisk
Kommision til undersøgelse af forholdene
omkring den 9. april 1940. Resultatet er sålydende:
Der er ikke, hvad angår de ledende
ansvarliges stilling, fremkommet nogetsomhelst,
der kan begrunde, at nogen- det være sig en
minister eller ledende militær eller diplomatisk personlighed har gjort sig
skyldig i forhold af landsforrædderisk karakter.
Det indsamlede materiale viser, at der ikke kan være tale om at rejse
rigsretsanklage mod nogen minister for begivenhederne omkring 9. april.
Undersøgelserne har fortrinsvis koncentreret sig om udenrigsminister P.
Munch og fhv. forsvarsminister Alsing Andersens medvirken! citat slut!
_________
I november 1942. bliver Erik
Scavenius både stats- og udenrigsminister. Fordi han kender sine
ministerkollegaer tager han en kopi af "overrumplingsaftalen" som værn, ifald
nogen skulle falde ham i ryggen efter krigen. En disposition, der viste sig
klog.
Scavenius bad Hans Hedtoft læse indholdet af overrumplingsaftalen, samt efterretningsofficerernes beskrivelse
af rejsens forløb, med det resultat, at sigtelsen mod ham for
landsskadelig virksomhed blev frafaldet.
Historikeren Frederik Dessau, udtalte for
nogle år siden i DR: De fem
forbandede år blev først forbandede i det øjeblik, det gik op for
befolkningen, at Tyskland ville tabe krigen!.
_________
Kilder: jeg henviser yderligere til bøgerne:
1 / Maskerne falder af Ole Hans Jensen, 1993. ISBN 87-89926-00-5
2 / Min tid, Vilhelm Leifer, 1987, ISBN
87-555-1111-2
3 / Konflikt – Spil i mørke, Jan Pieter Kardam,
1967 (bog der blev forbudt og tilbagekaldt).
Jeg gør opmærksom på, at der indtil i dag drøftes hvorvidt denne fremstilling
af Rostockmødet er den helt sandfærdige historie
eller om den kan indeholde historiske spekulationer.
Frants Jensen Langhoff, Esbjerg. 2006
FHJ@esenet.dk
|