Forord
Når man ser på uniformsbilleder af de danske Østfrontveteraner, er noget af det første, der falder i øjnene, altid de mange spraglet bånd og udmærkelstegn, der præger deres våbenjakker. Som relativ ordenskyndig bliver jeg ofte spurgt hvad hint og andet er for noget, og hvordan den pågældende soldat har kunnet kvalificere sig til dette. Jeg vil nedenfor derfor kort forsøge at beskrive de almindeligste og hyppigste ordner og ærestegn, man finder hos de danske frivillige. Hvis der er interesse for det, vil jeg så i de næste udsendelser prøve at gå i dybden med enkelte af disse dekorationer eller prøve at belyse nogle af de mest sjældne.
Sören Kam
Eisernes Kreuz
Jernkorset høre til de blandt de traditionsrige tapperheds dekorationer i verdenshistorien. Oprindelig stiftet som ærestegn af den prøjsiske konge Frederich Wilhelm i 1813 under Prøjsens frihedskrig mod Napoleons franske kejserdømme. Ærestegnet blev stiftet i 3 klasser. II. klasse, I. klasse og som Storkors, og blev tildelt officerer og mandskab for udvist tapperhed. For de højere officerer i stabene kunne det tillige gives for fortjeneste i troppeføringen. Storkorset kunne kun tildeles kommanderende generaler for vundne feltslag eller succesrige belejringer. Senere blev ærestegnet reintroduceret under krigene 1870-71 og 1914-18, stadig som prøjsisk ærestegn og i de oprindelige 3 klasser. Først d. 1. september 1939 blev det stiftet som permanent orden for hele Stortyskland. Samtidig introduceredes en ny klasse, nemlig Jernkorsets Ridderkors, der blev placeret mellem I. klasse og Storkorset. Efterhånden som krigen trak i langdrag blev denne nye klasse inddelt i 4 yderligere grader. Nemlig Ridderkorset med Egeløv, - med egeløv og Sværd, - med Egeløv, Sværd og Brillianter og til sidst med Gyldent Egeløv, Sværd og Brillianter.
Eisernes Kreuz I. klasse 1939
Eisernes Kreuz II. klasse 1939
Russiske medier spottede under krigen med, at "hver tredje tysk soldat har EK II, hver tredie sovjetsoldat han en mortèr"! Korrekt er det, at der blev tildelt ca. 2.300.000 Jernkors af II. klasse. I. klasse forblev derimod frem til krigens slutning en højt anset tapperhedsdekoration, som ialt blev tildelt ca. 300.000 gange. Et forløbigt estimat tyder på, at knap 100 danske frivillige fik denne sjældne udmærkelse.
Blandt krigens ca. 7.300 Ridderkorsbærere findes der tre danskere, nemlig:
SS-Unterscharführer Egon Christophersen 7/"Danmark"
SS-Obersturmführer Søren Kam 1/"Germania"
SS-Hauptsturmführer Johannes Hellmers 6/"De Ruyter"
Værd at bemærke er, at Ridderkorset var anerkendt som Stortysklands højeste udmærkelse for personlig tapperhed. Dette anskueliggøres måske bedst ved, at til og med en SS-Haupsturmführer (kaptajn) havde hilsepligt overfor en Ridderkorsbærer af lavere rang.