|
Den Tyske Hærs almindeligste ordner og ærestegn. |
|
Side 1 |
|
Forord |
|
Når man ser på uniformsbilleder af de danske Østfrontssoldater, vil man ofte bemærke at der ikke bæres ret mange udmærkelser. Tyske militær ordner blev ikke tildelt til alt og alle som man desværre ofte hører. Tildels valgte mange soldater ikke at gå synlig med ordnerne ved fronten. Jeg vil nedenfor kort forsøge at beskrive de almindeligste ordner og ærestegn tildelt bl.a. danske frivillige. Ved senere opdatering af hjemmesiden, vil jeg uddybe enkelte af disse dekorationer og prøve at belyse enkelte af de mest sjældne.
Sören
Kam
|
|
Eisernes Kreuz |
|
Jernkorset høre til blandt de mest traditionsrige tapperheds dekorationer i verdenshistorien. Oprindelig stiftet som ærestegn af den prøjsiske konge Frederich Wilhelm i 1813 under Prøjsens frihedskrig mod Napoleons franske kejserdømme. Ærestegnet blev stiftet i 3 klasser. II. klasse, I. klasse og som Storkors, og tildelt officerer og mandskab for udvist tapperhed. For de højere officerer i stabene kunne det tillige gives for fortjeneste i troppeføring. Storkorset kunne kun tildeles kommanderende generaler for vundne feltslag eller succesrige belejringer. Senere blev ærestegnet re-introduceret under krigene 1870-71 og 1914-18, stadig som prøjsisk ærestegn og i de oprindelige 3 klasser. Først d. 1. september 1939 blev den indstiftet som permanent orden for hele Stortyskland. Samtidig introduceredes en ny klasse, nemlig Jernkorsets Ridderkors, der blev placeret mellem I. klasse og Storkorset. Efterhånden som krigen forløb blev denne nye klasse yderligere inddelt i 4 grader. Ridderkorset med Egeløv, - med egeløv og Sværd, - med Egeløv, Sværd og Brillianter og udgave med Gyldent Egeløv, Sværd og Brillianter.
Eisernes
Kreuz I. klasse 1939
|
|
Jernkorset II.
klasse (EK II) blev på tildelingsdagen og til galla båret i et rødt bånd med
sort/hvide kantstriber over venstre brystlomme. I daglig tjeneste og ved
fronten blev kun båndet båret, indsat i andet knaphul fra oven eller som
båndspænde over venstre brystlomme. I. klasse (EK I) var et såkaldt Steckkreuz/indstikskors og blev båret på venstre lomme.
Ridderkorset (er lidt større end korset af II. Klasse) og blev båret i et
bånd om halsen. Storkorset havde ca. dobbelt størrelse af II. klasse og blev
ligeledes båret i bånd om halsen (kun tildelt H. Göring).
Eisernes
Kreuz II. klasse 1939 Russiske medier spottede under krigen med, at "hver tredje tysk soldat har EK II, hver tredie sovjetsoldat han en mortèr"! Korrekt er det, at der blev tildelt ca. 2.300.000 Jernkors af II. klasse. I. klasse forblev derimod frem til krigens slutning en højt anset tapperhedsdekoration, som ialt blev tildelt ca. 300.000 gange. En umiddelbar optælling viser, at ca. 180 danske frivillige modtog EK II, og kun få modtog EK I. Blandt krigens ca. 7.300 Ridderkorsbærere findes der tre danskere: SS-Unterscharführer Egon Christophersen 7./Rgt. 24 "Danmark" SS-Obersturmführer Søren Kam 1./"Germania" SS-Hauptsturmführer Johannes Hellmers 6./"De Ruyter" Ridderkorset var anerkendt som Stortysklands højeste udmærkelse for personlig tapperhed. Dette anskueliggøres måske bedst ved, at til og med en SS-Haupsturmführer (kaptajn) havde hilsepligt overfor en Ridderkorsbærer af lavere rang.
|
