| De danske Østfrontfrivilliges
afdelingsbestemte uniformsvariationer. |
| |
| Sidste gang forsøgte jeg på en let og
forståelig måde at beskrive de ordner og ærestegn, der ofte ses på de
danske Østfrontfrivilliges uniformsjakker. Denne gang vil jeg på
lignende måde forsøge af definere de variationer, der afdelingsbestemt
findes blandt deres stofemblemer. Umiddelbart har de alle været ikældt
standart Waffen-SS uniformer (x), mem ved nærmere eftersyn er der store
variationer i detaljerne. Derfor denne lille beskrivelse. Hvem bar hvad,
hvorfor og hvornår? Det drejer sig om
kravespejle, ærmestriber og nationale ærmeskjolde. Under kravespejle vil
jeg kun komme ind på variationerne på deres højre spejl. Gradstegnene på
venstre spejl og skulderstropperne falder udenfor her, men kan eventuelt
danne grundlag for et senere afsnit.
Jeg vil efterfølgende forsøge at beskrive
de enheder, hvori marioteten af de danske statsborgere gjorde tjeneste,
i en tidsmæssig, kronologisk rækkefølge.
|
|
 (x) |
| SS-Standarte Germania. |
| Allerede i sommeren 1939 melder de første
danske statsborgere sig til tjeneste ved den daværende
SS-Verfügungstruppe, forløberen for det senere Waffen-SS. Det drejer sig
om en større flok unge mænd i den hjemmetyske mindretal. Disse
Nordschleswigere kommer alle til SS-Standarte Germania i
Hamburg-Langenhorn. Germania er opstillet som fredstids SS-VT Standarte
Nr. 2 og derfor bærer standarten i begyndelsen et kravespejl med SS2
(1). Ret hurtigt skiftes dog til standart SS-runer (2). Germania bæres
som ærmestribe. Både SS-VT versionen med gotisk skrift (a) og den senere
Waffen-SS version med latinske bogstaver (b) forefindes. Ærmestriber med
gotisk skrift hører førkrigstiden til, og i de efterfølgende enheder vil
der kun forekomme latinske bogstaver på striberne. Dog med en enkelt
undtagelse. I krigens forløb bliver standarten omdannet til et
SS-Panzer-Grenadier-Regiment. Det må formodes, at enkelte af
traditionsgrunde beholder den gotiske skrift til det sidste. Ingen
nationale kendetegn er godkendt til standartuniformen. |
|
 (1)
 (2)
 (a)
 (b)
|
| SS-Regiment (mot.) Nordland |
| Fra maj 1940 bliver der hvervet rigsdanske
frivillige. Sammen med hjemmetyskerne fra denne periode kommer de
frivillige til I. Bataillon SS-Regiment Nordland i Klagenfurt, Her
bliver de iklædt standart SS-Runer (2) og ærmestribe Nordland (c). I
efteråret 1940 bliver II. og III. Bataillon samt regimentsenhederne
opstillet i Wien, og de frivillige bærer her samme emblemer. Senere
under Ruslandskrigen bliver regimentet omdannet til et
SS-Panzer-Grenadier-Regiment uden at emblemerne bliver ændret. Nationale
kendetegn findes ikke i krigens første år. Regimentet opløses i april
1943. |
|
(c)
|
| SS-Division (mot.) Wiking |
| På Heuberg opstilles i foråret 1941
SS-Division Wiking. Ud over Nordland er der nu også danske statsborgere
af finde i SS-regimenterne Germania og Westland samt i
divisionsenhederne. Hele divisionen bære standart SS-Runer (2) samt
afdelingsbestemt ærmestriberne Wiking (d), Nordland (c), Westland (e) og
Germania (b). Stadig ingen nationale emblemer. Divisionen bliver i løbet
af krigen omdannet til SS-Panzer-Grenadier- og SS-Panzer-Division, uden
at der bliver ændret på emblemerne. |
|
 (d)
 (e) |
| |