| De danske Østfrontfrivilliges afdelingsbestemte uniformsvariationer. |
| SS-Forskole i Sennheim. |
| Omkring nytåret 1940-41 og et par måneder
frem runder mange danske frivillige skolen i Sennheim, inden de bliver
sendt videre til forskellige kampformationer indenfor Waffen-SS.
Eleverne på skolen bærer "nøgne" feltgrå uniformer (x) uden hverken
kravespejl, ærmestriber eller nationale kendetegn.
|
|
|
| SS-Standarte Nordwest. |
| I foråret 1941 bliver SS-Standarte
Nordwest opstillet i Hamburg-Langenhorn. Standarten består af germanske
frivillige fra Danmark, Norge, Holland og Flandern. Oprindelig er
standarten tiltænkt politi-mæssige opgaver og optagelseskriterierne er
ikke nær så strenge som for "ægte" Waffen-SS enheder. Dette bliver
umiddelbart symboliseret ved, at enheden ikke er godkendt til at gå med
SS-runer på kravespejlene, men får tildelt det trebenet solhjul (3). Der
bliver båret en ærmestribe Nordwest (f), men stadig ingen nationale
kendetegn.
|
|
|
| Freikorps Danmark. |
| Efter Ruslandfelttogets begyndelse i jini
1941 kommer så de nationale legioner. For Danmarks vedkommende bliver
Freikorps Danmark opstillet i Hamburg-Langenhorn. Standarte Nordwest
bliver opløst for at skaffe mandskab til legionerne, hvilket medfører,
at en del danskere allerede ved Frikorpsets opstilling bærer det
tre-benede solhjul (3). Da Frikorpset overtager standartens kaserne med
belægningssturer, munderingskammer m.m. er det kun naturligt, at dette
kravespejl fortsat bliver udleveret til de nye, danske frivillige,
specielt da Frikorpset og de øvrige legioner fra starten ikke er tænkt
som en del af Waffen-SS. Fra starten bliver der båret en dansk
fabrikeret ærmestribe med teksten Freikorps Danmark (g) med gotiske
bogstaver. Senere bliver den udskiftet til en officel tysk udgave (h). I
løbet af efteråret 1941 bliver Frikorpset en integreret del af Waffen-S
og kravespejlene bliver skiftet til SS-runerne (2).
|
|
|
| I løbet af 1942, og specielt efter
Frikorpsets første frontindsats, begynder de frivillige at bære små
Dannebrogsskjolde på venstre ærme, lige over ærmestriben. Dis skjolde er
hjemmelavede og uofficielle og findes derfor i mange varianter (aa)+(bb).
Noget tilsvarende sker hos de øvrige legioner. Fra legionerne breder
denne (u)skik sig til de øvrige enheder, og derfor kan man fra denne
peroide også begynde at finde de nationale skjolde ved division Wiking
og andre enheder, hvor der er udlændige. Dog i et meget begrænset antal.
|
|
|
| Ved Frikorpsets Ersatzkompanie indføres
ganske uofficielt i maj 1942 et specielt, danskproduceret kravespejl,
der istedet for runer eller solhjul viser Dannebrog som splitflag (4).
Dette kravespejl forsvinder igen, da Ersatzkompagniet bliver ført fra
Brobuisk til Grafenwöhr i april 1943 for at blive opløst sammen med
resten af Frikorpset.
|
|
|