| De danske Østfrontfrivilliges afdelingsbestemte uniformsvariationer. |
| Afrunding. |
| Hvis der nu sidder læsere tilbage og er
forvirret, så er det fuldt ud forståeligt. Uniformsreglementet for
Waffen-SS er meget omfattende og kringlet, og nemmere bliver det ikke
af, at reglerne og bestemmelserne ændres i takt med krigens gang og nye
enheders opståen. Derudover kommer problematikken med hensyn til teori og praksis. Som tommelfinger-regl kan man sige, at hver gang et reglement eller en bestemmelse siger èt, så kan man ud fra billeder bevise at Landserne har gjort noget andet. Dette er nok ikke et særpræg for Waffen-SS alene, men gælder for alle elite-enheder, der består af individualister. Den store rotation af personel blandt enhederne grundet skoler, kurser, Lazaratt-ophold m.m. har også bidraget til at øge forvirringen. Enhver soldat med høj moral er stolt af sin stamenhed, og der skal ofte mere end et almindelig direktiv eller en given ordre til at få ham til at aflægge sin stamenheds specielle kendetegn. Samtidig har krigens langdrag også medført, at de enkelte emblemer og mærker er fremstillet af forskellige producenter, hvilket i sig selv giver en del variation. Desuden ligger der forskellige teknikker bag fremstillingen. Mest kendt er de to typer af ærmestriber, der forefindes. Uden at gå i detaljer, så navngives de oftest som RZM og BeVo typerne, hvos RZM typen er af højeste kvalitet og tidsmæssigt hører til i staten af krigen. BeVo typen bliver mere og mere fremtrædende fra 1943 og frem. For at komplicere sagen yderligere findes der tillige en del privatfremstillede mærker, hvor specielt officererne ofte har fået deres ærmestriber m.m. skræddersyet. Ud over at nævne, at officerne bar ærmestriber med sølvstikkeri modsat mandskabets grå, samt sølvkant omkring kravespejlene, så vil jeg ikke yderligere komme ind på mærkernes variationer. Formålet med denne lille forklaring er, at afdække hvem der har båret hvad hvor, hvorfor og hvornår? Som nævnt i indledningen, så har jeg i min redegørelse lagt vægt på de enheder, hvor marioteten af de danske og Nordschleswigske frivillige har gjort tjeneste. Det er ikke helt forkert, når det påstås, at man kan træffe danske statsborgere i stort set samtlige 38 divisioner, der under krigen blev opstillet under Waffen-SS. Hertil kommer de talrige korpsenheder, selvstændige brigader, regimenter og kampgrupper m.m. At afdække alle disse enheders specielle kendetegn vil kræve en hel bog. Overordnet kan det fastslås, at den enkelte soldat (i teorien) bar de kendetegn, der var tildelt hans enhed. Yderligere kunne en dansker, uanset enhed, fra sommeren 1943 bære det officielle Dannebrogsskjold (cc) på venstre overarm. Jeg håber, det er lykkes mig at skabe en smule lys i det store mørke, der ofte dækker dette emne. Hvis det er lykkes, så er målet nået. Naturligvis er jeg meget åben overfor kritik, korrektioner, tilføjelse, spørgsmål m.m. Frants J. Langhoff |