Maj 1945 - fangenskab

De blev kørt syd på. "Hov, det er da den forkerte vej!", sagde de.
"Nej, I skal ned og genopbygge Italien", var svaret.

Han kom til Anscona, så Rimini og tilsidst ned i Taranto i Syditalien. De blev afluset med en voldsom oversprøjtning med DDT. Dengang var man ikke klar over, hvor giftigt dette nye vidundermiddel var.

Der var 50.000 krigsfanger i lejren, og man boede i store 10-mandstelte. De fik alt de vand, de kunne drikke; men ikke ret megen mad. De fik suppe - et halvt kogekar fuldt og uden noget fast føde i suppen. Til sidst vejede han kun 90 pund (45 kg).

De fik et brød per 10 mand, og at fordele dette brød retfærdigt var ikke nemt. Han, der skar brødet ud, sikrede sig selv et stort stykke, og de andre stykker var ikke lige store. Der var meget ufred i forbindelse med fordelingen. Tilsidst kunne Asger ikke leve med det mere og fik indført et genialt system, hvor han delte brødet i 10 rimeligt lige store dele. Med ryggen til det hele stod en af kammeraterne. Han skulle så sige navnet på den fange, som skulle have det stykke, der samtidigt blev peget på. Brødet blev mere retfærdigt fordelt, men man sultede stadigvæk.